Bilforhandlere

Hent tid med nyt lønsystem

Lønkørsler, indtastninger og bare lønsystemer generelt, er ofte en tidskrævende øvelse. Med ProLøn går det imidlertid nemt. Derfor har AutoBranchen Danmark lavet aftale med ProLøn og sikret en tidssvarende og god fordelsaftale til virksomheder, der er medlem af AutoBranchen Danmark.

Et skift til ProLøn vil med stor sandsynlig give din virksomhed en lettere lønadministration i hverdagen, en pålidelig løsning og et højt serviceniveau.

”Når man følger en overenskomst er der mange ting at tage hensyn til når man laver løn. I vores tætte samarbejde med AutoBranchen Danmark, har vi udviklet en brancheløsning med flere funktioner, der hjælper medlemmerne i dagligdagen med nemmere lønkørsler. Vores lønkonsulenter kender overenskomsten, så de kan svare på lønspørgsmål når man ringer til supporten. Ifølge kundernes besvarelse via Trustpilot, så har vi Danmarks bedste support. Det er vi både glade og stolte af ”siger salgskonsulent Søren Hyltoft fra ProLøn.

Det er nemt at skifte over til ProLøn. Du skal starte med at udfylde en tilmelding. Når ProLøn har modtaget den, bliver du i første omgang kontaktet på mail med et par yderligere spørgsmål, så vi hurtigt kan komme i gang med din oprettelse. Derefter får du en opringning af en lønkonsulent, så I kan tale om de sidste detaljer inden første lønkørsel.

Hvis du skifter fra et andet lønsystem kan ProLøn overføre s/h- og fritvalgssaldi, sygetimer, ferieregnskab, afspadseringstimer og skattefri kørselsgodtgørelse via oplysninger fra sidste lønseddel fra det tidligere lønsystem, så du trygt kan skifte lønsystem året rundt. Bruger du f.eks. et tidsregistrerings-, eller økonomisystem, kan ProLøn integreres med dette, så data nemt kan flyde mellem systemerne,” fortsætter Søren Hyltoft.

Masser af fordele:

  • Medarbejderoprettelser med profiler
  • Styring af elevsatser, når eleven skifter læreår
  • Automatisk stigning af S/H-procenten samt tømning af S/H-kontoen ved årsskiftet
  • Indberetning til DA-Barsel og DA/LO udviklingsfonden
  • Elektronisk lønhåndbog ifølge overenskomsten
  • Gratis lønkørsel i 2 måneder ved overgang fra andet lønsystem

Aftalen giver også integration med langt de fleste økonomi- og tidsregistreringssystemer som fx e-conomic og Intempus. Og mulighed for at indberette til Danmarks Statistik samt mulighed for indberetning af fraværsstatistik.

”Udtalelser fra de medlemmer som allerede bruger ProLøn er særdeles positive. Vi hører, at det er nemt at have med at gøre og fx, at ProLøn er gode til at hjælpe. Hos mange medlemmer er der måske ikke en anden økonomimedarbejder at ”sparre” med. Så er det en fordel, at man kan ringe til ProLøn og som regel tale med den samme hver gang,” siger Henrik Bitzer, der er partnerskabschef i AutoBranchen Danmark.

Læs meget mere om ProLøn og fordelsaftalen for AutoBranchen Danmarks medlemmer i fordelskataloget på hjemmesiden 

Kontakt

Henrik Bitzer

Partnerskabschef