Juridiske overvejelser om ny stramning af regler for importbiler i Danmark

Den 12. juni 2020 offentliggjorde Skatteministeriet en ny politisk aftale, der har til formål at styrke kontrollen og stramme reglerne på motorområdet. Aftalen har en bred politisk opbakning fra et enigt Folketing. Som et led i den seneste politiske aftale på motorområdet fra 2019 blev det aftalt, at der skulle igangsættes en undersøgelse af regelefterlevelsen ved import af brugte køretøjer.

Størstedelen følger reglerne

Stikprøvekontrol, der er udført af Skatteministeriet, viser, ifølge ministeriet selv, at selvanmeldere fastsætter værdien af importerede brugte køretøjer for lavt. I ca. 30 % af sagerne skete der en efterregulering. Det må alt andet betyde, at der i ca. 70 % af tilfældene ikke var problemer.

Konkret er det aftalt, at kontroltrykket skal øges gradvist fra 2 til 10 % i løbet af 2020, og herefter 10 til 15 pct. – altså en forøgelse på 50 pct i 2021.

I den forbindelse kunne det have været interessant, hvis der af aftaleteksten havde indgået oplysninger om, i hvor stor udstrækning påklagede værdiansættelser stadfæstes eller ændres af Motorankenævn, ligesom det også kunne have været interessant, at stikprøveundersøgelsen var offentliggjort i sin helhed.

Komplekst at fastsætte værdi

Alle, der arbejder med værdiansættelse af biler, ved, at det er en svær opgave. Det er et skøn, som selvanmelderne er blevet uddelegeret til at foretage efter Motorstyrelsens retningslinjer og med behørig dokumentation for værdifastsættelsen.

Men det er et skøn, man som selvanmelder må foretage, og der er ikke et evident svar på, hvad et brugt køretøj er værd, og dens værdi kan altid diskuteres. Og det gør Motorstyrelsen gerne og ofte, hvilket vores medlemmer i AutoBranchen Danmark mærker.

Ekstra kontrol kontra flertallet

Vi kan nok alle hurtigt blive enige om, at der brodne kar i branchen, der misbruger reglerne, og derfor er det også godt, at der bliver set på reglerne, og at der bliver lavet ekstra kontroller. Men det kommer alt andet lige til at gå ud over den langt overvejende andel af selvanmeldere, der godt kan finde ud af at følge reglerne.

Hvilket det allerede gør, når deres værdifastsættelser foretaget efter reglerne og retningslinjerne og med korrekt dokumentation alligevel bliver efterreguleret. Men det går også ud over de bilforhandlere, der følger reglerne, når deres kolleger, som ikke gør, kan sælge samme model til en langt lavere pris, og derfor er en større kontrol på sin plads.

Hvilket skøn er det rigtige?

Rent juridisk har man som selvanmelder fået retten til at foretage et skøn over værdifastsættelsen af ens køretøjer. Hvis man har fulgt reglerne for værdifastsættelse og sendt den korrekte dokumentation med sammenlignelige køretøjer, er selvanmelderens skøn lige så korrekt som Motorstyrelsen.

Motorstyrelsen må kun anfægte og foretage efterregulering på et køretøj, hvis der er deciderede fejl i værdifastsættelsen eller dokumentationen (fx brugt forkerte annoncer), men ellers er det i strid med de forvaltningsretlige regler Motorstyrelsen er underlagt, at underkende et korrekt foretaget skøn.

I disse tilfælde råder vi altid vores medlemmer til at klage over afgørelsen til Skatteankestyrelsen, hvis en snak med sagsbehandleren hos Motorstyrelsen ikke ændrer deres holdning.

---