Motorekspeditionerne har været lukket siden den 16. marts for at dæmme op for spredningen af coronavirus. Men som følge regeringens beslutning om at genåbne statslige arbejdspladser i Jylland og på Fyn, åbner de tre motorekspeditioner i henholdsvis Aalborg, Aarhus og Odense op igen.
Motorstyrelsen oplyser, at de tre motorekspeditioner fra åbningen kan løse de samme opgaver som før lukningen, men at de følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger, hvorfor der blandt andet vil være krav om at holde afstand.
Endvidere oplyser Motorstyrelsen, at motorekspeditionen i Høje Taastrup vil åbne i takt med, at der i øvrigt åbnes op på Sjælland.
Fra og med den 10. juni holder motorekspeditionerne i Aalborg, Odense og Aarhus åbent på følgende tidspunkter:
Mandag kl. 09.00-16.00
Tirsdag – fredag kl. 09.00-14.00
Læs Motorstyrelsens pressemeddelese her