Bilforhandlere

Præcisering af lønkompensationsordningen

En række detaljer ved brug af lønkompensationsordningen er blevet præciseret. Her kan du finde de vigtigste ændringer og få et overblik over alle ændringer.

Etableringen af lønkompensationsordningen er gået rigtigt hurtigt. Da muligheden for at søge lønkompensation åbnede onsdag den 25. marts, var der stadig mange uafklarede spørgsmål. Hele processen er af flere politikere, myndigheder og organisationer blevet omtalt som en proces, hvor man kører på den vej man bygger. Nu står endnu et stykke af vejen færdig med flere detaljer om bl.a. regler for lærlinge, opgørelse af løn og mulighed for rotation af medarbejdere i ordningen.

Varsel for hjemsendelse

Det er muligt at hjemsende medarbejdere med en dags varsel. Tilsvarende er det muligt at kalde medarbejderen tilbage på arbejde med en dags varsel. Medarbejderen må ikke have anden bibeskæftigelse i perioden.

Dansk Erhverv har lavet formularer til at ansøge om lønkompensation og tilbagekalde medarbejdere fra ordningen. De kan downloades her:

SKABELON – hjemsendelse med løn iht. trepartsaftale om lønkompensation

SKABELON – Midlertidig tilbagekaldelse på arbejde

SKABELON – Tilbagekaldelse på arbejde

Mulighed for rotation

Gennem den periode hvor en virksomhed benytter ordningen, skal mindst 30 procent af medarbejderne eller 50 ansatte være omfattet af ordningen. Men nu er der blevet åbnet op for, at virksomheder kan rotere medarbejdere, der omfattes af ordningen.

Det betyder, at virksomheden fx kan dele sine medarbejdere op i to grupper, hvor den ene arbejder i de lige uger og den anden i de ulige uger. Det er også muligt kun at sende medarbejderne hjem i en del af perioden fra 9. marts til 8. juni, hvorefter perioden kan forlænges gennem en ny ansøgning til Erhvervsstyrelsen.

Hvilke medarbejdere er omfattet af lønkompensationsordningen?

Erhvervsstyrelsen har også præciseret, hvilke medarbejdere der kan være omfattet af ordningen. Alle fuld- og deltidsansatte kan indgå i ordningen. Det nye er, at også medarbejdere i tidsbegrænsede stillinger, fleksjobbere, sygemeldte, medarbejdere på barsel og direktører kan indgå i ordningen. Der kan dog ikke opnås lønkompensation, hvis disse medarbejdere indgår i en anden offentlig støtteordning, de vil dog stadig tælle med i det samlede antal medarbejdere.

Virksomhedens udgift til fleksjobbere kan dog indgå i ordningen.

Elever og lærlinge

Elever og lærlinge kan indgå i ordningen, hvor virksomheden under praktikperioden kan opnå kompensation for 90 procent af lønnen. Det gælder dog kun i perioder, hvor eleven/lærlingen arbejder på virksomheden eller arbejder hjemme.

Mulighed for lokal lønnedgang

Hvis der er indgået en aftale om lokal lønnedgang mellem virksomhed og medarbejdere inden virksomheden benytter sig af lønkompensationsordningen, vil det være den aftalte reducerede løn, som virksomheden vil få modtage refusion for.

Opgørelse af løn

Lønnen skal opgøres som den højeste gennemsnitlige løn igennem de sidste 3 eller 12 måneder. Det er medarbejderens fulde løn, der tæller, dvs. inkl. fritvalgskonto, feriegodtgørelse, arbejdsgivers pensionsbidrag mv.

AutoBranchen Danmark har lavet en liste over de mest stillede spørgsmål ifm. Covid-19. Her kan du få svar på dine spørgsmål om lønkompensation og andre ordninger.

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper