Bilforhandlere

Styrelse strammer igen kontrolskrue med importbiler til Danmark

Motorstyrelsen har med løbende stikprøver konstateret snyd med at værdifastsætte importkøretøjer. Ifølge styrelsen snydes der blandt ved at sætte værdien på bilerne kunstigt lavt for på den måde at skulle betale en lavere registreringsafgift. Nu sætter regeringen og et enigt Folketing foden ned og har vedtaget et skærpet kontrolpakke på området.

Overdrevet skærpelse af toldsyn

Eylem Ünüvar, juridisk chef hos AutoBranchen Danmark, er tilfreds med, at der sættes ind over for snyd med værdifastsættelsen på importbiler. Hun undrer sig dog over nogle af punkter i kontrolpakken.

“Eksempelvis lyder det som en drastisk skærpelse, at gyldigheden af toldsyn frem over lander på kun en måned. Det sker for at sikre ens regler mellem import- og eksportvirksomheder i autobranchen. Men fire uger lyder som meget kort tid”, vurderer Eylem Ünüvar fra AutoBranchen Danmark.

Peter Schou, der er general manager hos firmaet Yupex og har mange års erfaring med opkøb og eksport af brugte person- og varebiler, mener ligeledes, at det er en markant skærpelse:

“Efter min vurdering er der her tale om en unødvendig skærpelse af reglerne. Ved at reducere gyldigheden af toldsynet til kun fire uger vil man begrænse bilers fri bevægelighed for bilforhandlere. Dermed bliver sværere  for bilforhandlere at have biler klar til salg, hvis bilsynet kun holder fire uger”, siger Peter Schou og fortsætter:

“Et registreringssyn holder normalt i 12 måneder, toldsyn nu altså én måned. Det giver ikke helt mening i min optik. Men forklaringen ligger i, at reglerne skal harmoniseres mellem import- og eksportbranchen for at undgå stridigheder i forhold til EU-lovgivning”.

Fjern fradrag helt

Kontrollenpakken betyder også, at fradrag og tillæg for et køretøjs stand på både import og eksport af brugte køretøjer sænkes fra fem til to procent. Det sker for minimere risikoen for snyd med vurderingen standen på både import- og eksportbiler generelt. Peter Schou fra Yupex forstår dog ikke, hvorfor man ikke blot sløjfer fradraget helt.

“Jeg tror, det vil være lettere for alle parter, hvis man bare fjerner fradraget helt. Sænkningen sker selvfølgelig for, at færre bliver fristet til at vurdere køretøjers stand lavere end tilfældet for derfor at opnå en utilsigtet gevinst med registreringsafgiften”, siger Peter Schou.

Eylem Ünüvar fra AutoBranchen Danmark supplerer:

“ifølge Skatteministeriet og den politiske aftale er man ved at kigge på en model for at oprette specialsynshaller til opgaven med toldsyn. Alt sammen for at vise, at man er villig til at sætte hårdt ind på området efter flere år med mange beviser på svindel”.

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper