22 unge talenter fordelt på personvognsmekanikere, lastvognsmekanikere, karrosseriteknikere og autolakerere er med, når håndværksfagene skal konkurrere ved DM i Skills i Bella Centret i København til januar. Med undtagelse af autolakererne, er alle deltagere fundet, og flere af de unge lærlinge er tilknyttet AutoBranchen Danmarks medlemmer. Det gælder således Morten Søndergaard Larsen, der uddanner sig til personvognsmekaniker hos Rævhede Auto og går på Tech College i Aalborg, og Patrick Alexander Møller, der også uddanner sig til personvognsmekaniker. Når han ikke er på skole, har han sin daglige gang hos Bilforum Nordsjælland. Den kommende karrosseritekniker Emil Clausen er i praktik hos Bjarne Nielsen A/S i Køge og går på TEC i København. Lucas Messerschmidt Rasmussen uddanner sig til lastvognsmekaniker hos Scania Danmark.
Autolakererne sætter navne på deres deltagere i løbet af få dage.
”Vi glæder os til at følge de unge mennesker, som er så vigtige for vores branche. Vi skal huske at pleje de dygtige medarbejdere og sikre, at de finder autobranchen interessant i mange år endnu,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark.
DM i Skills foregår den 16. til 18. januar i Bella Center i København. Det bliver 10. år i træk, at de talentfulde unge elever skal kæmpe om titler og hæder.
Kontakt

Charlotte Brix Andersen
Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation
Flemming Ransborg
Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm
Klaus Schultz
Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn
Christian Richter
Kommunikations- og politisk rådgiver
Lene Søbo
Grafiker og marketingkoordinator
Christian Mikkel Uldall Grøn
Web- og social medie manager
Emil Refn
Studentermedhjælper