Eftermarked

Opfordring fra lakkonsulent: drop spiralkalenderen og gå digitalt

Bruger I stadig spiralkalendere, gule sedler og løst papir til at holde styr på bookinger, opgaver, tidsforbrug og afleveringstidspunkter? Måske lyder netop den fremgangsmåde som noget, der for længst er fortid i branchen for autolakering, men faktisk er det noget, som AutoBranchen Danmarks konsulent løbende møder.

“De fleste kan nok godt forestille sig, hvad der sker, hvis en seddel bliver væk, der er rod i arbejdskortene eller fejl i eksempelvis afleveringstidspunkterne for køretøjer, der er blevet lakeret på værkstedet. Desværre oplever jeg mange steder, at processerne er meget analoge, og det kan betyde fejl og mangler”, forklarer René Thomsen og tilføjer:

“Der er mange måde at drive virksomhed på, og man skal selvfølgelig selv afgøre, om den mere analoge tilgang fungerer bedst for en selv. Udviklingen går bare imod, at både kunder og samarbejdspartnere forventer digital kommunikation med værkstedet. Det gælder også i forhold til dokumentation for arbejdstid, materialevalg og øvrige aftaler vedrørende udbedring af køretøjet”, siger René Thomsen.

KPI’er kan forbedre arbejdet

Ved at digitalisere systemet til bookinger, arbejdskort, fakturaer og og lignede at det også muligt at opsætte en række Key Performance Indicator (KPI). Det er nogle indikatorer, som kan øge effektiviteten på værkstedet og som kan minimere fejl og mangler.

“Alle i branchen for autolakering og karrosseri ved, hvor presset branchen er på omsætning, og mange steder er der ikke plads til at gå glip af hverken bookinger, tillæg ved taksering. Der er heller ikke plads til unødigt stort materialeforbrug eller fejl i fakturaerne. Alt sammen kan de fleste digitale platforme i dag hjælpe med at ordne og holde styr på”, forklarer lakkonsulenten fra AutoBranchen Danmark.

Bedre dokumentation

Ved at digitalisere flere arbejdsgange forbedrer man også muligheder for at kunne dokumentere, at arbejdsopgaver er udført som aftalt med tid, materialevalg og lignende.

“Alle digitale platforme til håndtering af fakturaer, materialevalg og lignende har typisk en funktion, hvor man kan vedhæfte fotos eller videoer som dokumentation. Det kan være rigtig brugbart, hvis der skulle opstå uenigheder med taksator, forsikringsselskab eller andre om udførelsen af opgaven”, siger René Thomsen fra AutoBranchen Danmark.

Brug for hjælp til at gå digialt?
  • AutoBranchen Danmarks lak- og karrosserikonsulenter kan hjælpe jer med input og idéer til at omlægge jeres forretning til digitale platforme.
  • Vi kan også guide jer til at sætte samarbejdsaftaler i system, så der er klare linjer mellem autolakerere, skadecentre og øvrige samarbejdspartnere til gavn i forhandlingssituationer med forsikringsselskaber. Kontakt os for at høre mere.