Bilforhandlere

Overblik over branchens coronarestriktioner

Vi har samlet overblikket over de gældende restriktioner i autobranchen. Gitte Seeberg opfordrer politikerne til, at restriktionerne ikke strammes yderligere.

Følgende restriktioner gælder i autobranchen ved indgangen til det nye år. Overtrædelse for virksomhed eller privatpersoner kan straffes med bøde. Niveauet for bøder kendes endnu ikke.

Arealkrav

  • Butikker under 2000 kvadratmeter: 4 kvadratmeter per kunde.
  • Butikker med 2000-4999 kvadratmeter: 6 kvadratmeter per kunde.
  • Butikker med 5000-5000-9999 kvadratmeter: 8 kvadratmeter per kunde.
  • Butikker med over 10.000 kvadratmeter: 10 kvadratmeter per kunde.

Mundbind

  • Kunder og ansatte med kundekontakt i butikker vil skulle bære mundbind selvom de kan fremvise et gyldigt coronapas. Det gælder dog ikke, hvis den ansatte befinder sig bag afskærmning eller en kunde sidder ned.

Indskrivninger til værksteder, der ligger I eller i forlængelse af et salgslokale vil også være omfattet af både arealkrav og mundbindskrav. Der er krav om skiltning af både arealkravet og mundbindskravet ved indgange.

Hvis indskrivningen til et værksted eller autolakeri ikke ligger I eller i forlængelse af et salgslokale, vil restriktionerne ikke umildbart gælde i de lokaler. Det kræver dog, at der ikke sælges varer fx tilbehør til bilen i indskrivningen.

Biltransport på tværs af de danske grænser

Det er indført flere krav om test i forbindelse med indrejse til Danmark, hvilket kan få betydning for de af jer, der transporter biler på tværs af landets grænser. Det er vores vurdering, at:

  • når der bruges et eksternt firma til at fragte biler frem og tilbage i en autotransport, vil dette blive betragtet som godskørsel og dermed ikke omfattet af kravene.
  • dog når vi kommer ned i de mindre biler f.eks. et 3,5 tons ”fejeblad” med én bil på, så kan det give bøvl ved grænseovergangen. Det kan være en udfordring, at grænsevagterne ikke er detaljeret nede i reglerne, og derfor kan blive i tvivl og vælge at standse transporten. Selvom man som virksomhed har retten på sin side, kan det tage tid at afklare. Derfor anbefaler vi, at man tager en test.
  • når kørsel foretages i en privatejet eller virksomhedsejet bil, og man selv kører over grænsen og henter nogle få biler hjem til videresalg/leasing i egen forretning, så er det vores vurdering, at man er omfattet af reglerne, og vi anbefaler en test.

Reglerne om indrejse indeholder en række undtagelser og detaljer, der kan have forskellig indflydelse fra virksomhed til virksomhed. Derfor anbefaler vi, at virksomheder, der selv transporterer biler over grænsen læser vores fyldestgørende artikel om emnet.

Nye restriktioner skal undgås

AutoBranchen Danmarks adm. direktør Gitte Seeberg var frem mod jul i dialog med forskellige politiske aktører, hvor hun opfordrede til, at der ikke skulle indføres yderligere restriktioner for autobranchen. Hun arbejder fortsat for at sikre, at eventuelt nye restriktioner ikke vil omfatte vores branchen yderligere. Det har hun også skrevet en blog om på Jyllands-Postens hjemmeside, der kan læses her. 

Den 12. januar afholder AutoBranchen Danmark og vores arbejdsgiverorganisation ABAF webinar om de gældende coronaregler. Læs mere og tilmeld dig her.