Din bilforretning eller dit lakværksted buldrer afsted. Slutsedlerne underskrives med lynets fart eller autolak-opgaverne vælter ind, så I knap nok kan følge med. Det er godt for bundlinjen, men hvornår har I sidst spurgt jer selv, hvordan I forbereder jer på markedet om to år? Forventer du samme marked og vilkår eller forandringer? Hvad er det, du som leder skal stille dig af spørgsmål, som sikrer, at I er parate til at omstille jeres forretning, hvis en forhandlerkontrakt uventet går i hårdknude – eller hvis en stor leverandør af biler med forsikringsskader pludselig trækker sig?