Clever er Danmarks største udbyder af lademuligheder til el- og hybridbiler, og de sætter masser af ladebokse op i autobranchen i denne tid.
AutoBranchen Danmark har sikret medlemmerne en fordelsaftale med Clever. Den omfatter både medlemmernes eget forbrug og de aftaler, medlemmerne kan formidle til bilkøberne. Aftalerne kan du høre mere om på to webinarer i de kommende uger. De to webinarer finder sted den 20. januar og den 2. februar.
Hos Aunsbjerg, der sælger Mazda og Suzuki i Kolding, Horsens og Aarhus, fik de ladebokse fra Clever i efteråret. Fire i Kolding og to på hver af de øvrige lokationer. Ladeboksene blev monteret af en lokal el-installatør, som Aunsbjerg samarbejder med i forvejen. Selv om man også kunne have valgt, at Clever monterede boksene, var det en fin løsning at bruge en lokal.
“Han kender vores virksomhed og det gik smertefrit,” siger Anders Tranekjer, der er salgschef i virksomheden og Aunsbjergs ekspert på Clevers ladenetværk.
“Vi kan allerede se, at vi bruger dem mere end vi havde forventet. Vi bruger dem til vores salgs- og demobiler og til elbiler, der kommer til service. Allerede nu er vi oppe på at bruge omkring 40 procent af kapaciteten på boksene,” fortæller Anders Tranekjer videre.
Hos Aunsbjerg bruger man foreløbig primært opladningen internt. Det vil sige, at bilhuset ikke har gjort sig synlig for offentligheden på Clevers ladenetværk.
“I første omgang ville vi gerne have et overblik over vores eget behov. Men det kan sagtens komme på tale, at vi åbner for, at alle andre kan lade hos os, for to af ladeboksene har vi sat op uden for vores indhegning,” fortæller Anders Tranekjer.
Lidt længere nordpå i Hobro har brugtbilsforhandleren Langer Biler lige fået installeret fire ladebokse. Og han har mulighed for to mere, hvis behovet skulle opstå.
Monteringen er sket i forbindelse med et nyt byggeri, hvor man ved samme lejlighed har monteret solceller på bygningens tag.
“Fordi det hele er så nyt, så er ladeboksene ikke taget i brug endnu. Det sker dog om nogle få dage,” fortæller Bjørn Langer, der er ejer af Langer Biler. Han valgte Clever blandt andet fordi det er det oplagte valg for forbrugerne.
“Det er en jungle at finde ud af, men jeg tror, at flest forbrugere bruger Clever, og to af mine bokse står offentligt, så de kan bruges af alle,” fortæller han videre.
Bjørn Langer har valgt at leje sine ladebokse af Clever. Det føler han er det mest fleksible i forhold til at fremtidssikre, hvis teknikken skulle kræve udskiftning fx fordi ladehastighederne udvikler sig og kræver nyt udstyr.
Når Bjørn Langer har valgt at leje sine ladebokse, så er en serviceaftale inkluderet. Ville han hellere have købt sine ladebokse, kunne han også gøre det på er erhvervsaftale.
Når det hele er kommet godt i gang efter flytningen til nye lokaler, forventer Bjørn Langer også at sælge Clever-løsninger til sine bilkøbere.
Clevers konsulenter kommer gerne på besøg hos alle bilforhandlere og værksteder for en snak om mulighederne. Kontakt en af AutoBranchen Danmarks konsulenter Flemming Ransborg, telefon 25 30 46 50 eller Kim Quistgaard, telefon 31 25 70 04. Eller kontakt Clever direkte, Karsten Nygaard, telefon 42 25 83 13.
Læs mere om fordelsaftalen med Clever i fordelskataloget herunder.
Læs mere om webinarerne og meld dig til her