Bilforhandlere

Tyndt besat ladestanderkort gør bilkøbere i Vestjylland bekymrede

Zoomer man ud på et kort over ladestandere til el- og hybridbiler in nærheden af Ribevej 40 i Skærbæk i Vestjylland, er det langt fra en skov af opladningsmuligheder, som åbner sig.  

Faktisk skal bilister kigger langt efter en offentlig ladestander, hvis der er behov for hurtig opladning i og omkring Skærbæk, og det vækker lidt bekymring hos en del af kunderne hos Jørgen Hansen Biler A/S i den vestjyske by. Her sælger man Kia og Isuzu.  

“De fleste kunder oplever, at der er langt mellem standerne. Vi har også en del turister, som kommer i området, og her mærker vi også en stigende efterspørgsel fra især autocamper-segmentet til og fra Rømø. Så behovet for opladning vil klart stige, og lige nu er der lidt lang vejhvilket skaber bekymring hos visse interesserede bilkøbere”, fortæller Jørgen Hansen, indehaver af virksomheden i Skærbæk. 

AutoBranchen Danmarks nyeste medlemsundersøgelse fra slutningen af februar viser da også, at 77% af bilhusene i Region Syddanmark betegner mængden af ladestandere i deres lokalområde som få.  

I øjeblikket har godt 63% af respondenterne fra det område svaret i undersøgelsen, at de har opstillet ladestandere ved deres virksomhed.  

Ladestander-partner  

Bilhuset satte sin første ladestander op tilbage i 2017 i forbindelse med salget af Kia Soul electric. I dag har bilhuset ti ladestandere fordelt mellem klargøring, værksted og i forbindelse med demobiler.  

“Når kunderne prøvekører demobiler på enten hybrid eller el, skal vi jo sikre, at de kan få en god tur med tilpas lang rækkevidde. Og det kræver konstant opladning, for ellers kommer kunderne sidst på dagen til at mangle strøm. Så vi har et stort behov for de nuværende standere, og vi skal med stor sandsynlighed udbygge de kommende år”, siger den vestjyske bilforhandler.  

Da Jørgen Hansen mærker en voksende efterspørgsel på mulighederne for opladning, er han samtidig blevet medejer af en ladestander på en parkeringsplads ved en nærliggende oldtidspark. 

“Udviklingen med at få opsat flere ladestandere kommer også til at kræve et vist lokalt engagement, og derfor besluttede jeg mig også for at blive medejer på standeren ved oldtidsparken, hvor kunder kan tanke strøm og betale med deres kreditkort. Den slags samarbejde kan jeg sagtens forestille mig vil opstå mange steder i landet, og måske især i nærheden af turistattraktioner”, forklarer Jørgen Hansen. 

Lokal elektriker trådte til 

Jørgen Hansen beskriver opstartsfasen som relativ nem. Der var tale om egenbetaling, og det var en lokal elektriker, som hjalp med at udvide virksomhedens eltavle, så det øgede behov for strøm kan håndteres.  

“Man skal regne med omkring 10.000 kr. pr. ladestander, så det er selvfølgelig lidt af en udskrivning. Omvendt er det et krav fra importørerne i dag, og vi har behov for strømmen, når stadig flere demobiler kører på batteri”, siger Jørgen Hansen.  

Kort opladningstid  

Men hvad skal der til, hvis flere bilkøbere for alvor skal kaste sig over biler på strøm? For Jørgen Hansen er opladningstiden yderst afgørende.  

Et flertal af kunderne vil kunne opsætte en ladestander på hjemmeadressen, men problemet kan opstå, hvis der opstår et pludseligt kørselsbehov, enten når man kører ud eller kommer hjem med et næsten tømt batteri. 

“Teknologien er godt på vej, men vi skal derhen, hvor det tager lige så kørt tid at oplade en elbil til næsten fuld, som forbrugerne i dag bruger på at tanke benzin eller diesel. Det vil fjerne rigtig meget bekymring om, hvorvidt man i pressede situationer kan få noget strøm på hurtigt. Og det vil gøre det nemmere at komme rundt i hele Danmark, uden at man hele tiden skal planlægge efter en rækkevidde, som i dag kan tage lang tid at udvide”, fortæller Jørgen Hansen.  

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper