Det var egentlig besluttet: Fra 2035 skulle det ikke længere være muligt at sælge nye biler, der udleder CO2, når de kører. Men i sidste øjeblik – kort inden stemmerne formelt skulle afgives – trak Tyskland i nødbremsen, og kræver nu indrømmelser for at støtte op om forslaget.
Tyskland kræver således, at EU-Kommissionen får indskrevet en form for undtagelse, der betyder, at nye biler med forbrændingsmotorer, der kører udelukkende på syntetiske brændstoffer, såkaldte e-fuels, fortsat vil være lovlige at sælge efter 2035.
Med andre ord ønsker Tyskland fortsat også, at det fra 2035 vil være ulovligt at sælge nye eksemplarer af klassiske benzin- og dieselbiler, men ønsker altså, at biler med forbrændingsmotorer, der bruger e-fuels skal have en chance, også efter 2035.
Afstemningen blandt de europæiske regeringer, der skulle have bekræftet forbuddet endeligt, blev derfor højst usædvanligt udskudt, mens kommissionsformand Ursula von der Leyen i stedet har mødtes med den tyske kansler Scholz for at diskutere mulige kompromisforslag.
Scholzs egen tyske regering synes ikke at være helt enige på spørgsmålet, hvor kravet til EU blev rejst af transportminister Volker Wissing, der kommer fra FDP-partiet, mens Scholz selv ifølge Autonews.com menes at være skeptisk overfor de syntetiske brændstoffers potentiale i bilindustrien.
Tro på kompromis
E-fuels udleder CO2, når de afbrændes, men kategoriseres som CO2-neutrale.
Syntetiske brændsler er i øjeblikket væsentligt dyrere at producere end fossile brændsler som benzin og diesel, ligesom udbuddet af brændstofferne er begrænsede og hidtil har været tiltænkt flyindustrien, som vurderes at have mere brug for syntetiske brændstoffer, fordi fly, der drives af el, stadig synes ganske langt væk.
Omvendt fremhæves syntetiske brændstoffer som fordelagtige, fordi de kan benytte den infrastruktur, der allerede er til flydende brændstoffer som benzin og diesel, ligesom de kan bruges i biler, der allerede kører i dag.
Den tyske transportminister Wissing har givet udtryk for, at han er optimistisk i forhold til at finde et kompromis, hvilket også har været tilfældet for von der Leyen. Den tyske holdningsændring har dog skabt stort postyr i Bruxelles og betragtelig vrede fra andre medlemslande.
Hvornår et kompromis kan landes og præsenteres, er for nuværende uklart. Der er heller ikke endnu datosat en ny afstemning. Der er valg til Europa-Parlamentet næste år, hvorfor det senest ventes afklaret inden da.