Jura

Vanvidskørsel: Domme viser vigtighed af baggrundscheck af medarbejdere

[fusion_builder_container type=”flex” hundred_percent=”no” equal_height_columns=”no” menu_anchor=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” background_color=”” background_image=”” background_position=”center center” background_repeat=”no-repeat” fade=”no” background_parallax=”none” parallax_speed=”0.3″ video_mp4=”” video_webm=”” video_ogv=”” video_url=”” video_aspect_ratio=”16:9″ video_loop=”yes” video_mute=”yes” overlay_color=”” video_preview_image=”” border_color=”” border_style=”solid” padding_top=”” padding_bottom=”” padding_left=”” padding_right=””][fusion_builder_row][fusion_builder_column type=”1_1″ layout=”1_1″ background_position=”left top” background_color=”” border_color=”” border_style=”solid” border_position=”all” spacing=”yes” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” padding_top=”” padding_right=”” padding_bottom=”” padding_left=”” margin_top=”0px” margin_bottom=”0px” class=”” id=”” animation_type=”” animation_speed=”0.3″ animation_direction=”left” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” center_content=”no” last=”true” min_height=”” hover_type=”none” link=”” border_sizes_top=”” border_sizes_bottom=”” border_sizes_left=”” border_sizes_right=”” first=”true”][fusion_text columns=”” column_min_width=”” column_spacing=”” rule_style=”default” rule_size=”” rule_color=”” content_alignment_medium=”” content_alignment_small=”” content_alignment=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” sticky_display=”normal,sticky” class=”” id=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” font_size=”” fusion_font_family_text_font=”” fusion_font_variant_text_font=”” line_height=”” letter_spacing=”” text_color=”” animation_type=”” animation_direction=”left” animation_speed=”0.3″ animation_offset=””]

To nylige afgørelser ved domstolene viser, at autobranchen skal tage forholdsregler, når medarbejdere kører i en virksomheds biler. Ellers kan det ende i konfiskation, hvis der køres vanvidskørsel.

Der begynder så småt at blive afgjort flere domme om både beslaglæggelse og efterfølgende konfiskation af køretøjer brugt til vanvidsbilisme. I oktober faldt et par interessante kendelser fra Vestre Landsret og Københavns Byret om tredjemandsejede køretøjer. Begge kendelser er interessante men især den fra Vestre Landsret. Der begynder nu så småt at tegne sig et billede af, hvordan domstolene vurderer sager, hvor ansatte kører vanvidskørsel i firmabiler. Vi har i vores nyhedsbrev den 8. november omtalt sagen, hvor Vestre Landsret ophævede beslaglæggelsen af en lastbil. I denne artikel gennemgås sagen om en taxa, der bliver konfiskeret. Ens for sagerne er, at de begge handler om firmakøretøjer, der er ført af en af virksomhedens medarbejdere.

Vognmand havde ikke drøftet vanvidskørsel med ansatte

Sagen drejede sig om en persontaxavogn, hvor taxaføreren i april 2021 blev målt af politiet til at køre 121 km/t på en strækning, hvor den tilladte fartgrænse er 60 km/t. Chaufføren fik med det samme inddraget sit kørekort og taxaen blev beslaglagt. Sagen er én af de første, hvor byretten har taget stilling til, om et køretøj kunne konfiskeres.

Taxaen er ejet af et taxaselskab, og taxaselskabet var derfor en del af sagen, som ejer af køretøjet. Selskabet havde nedlagt påstand om, at den ansatte skulle betale erstatning til selskabet. Selskabet havde nedlagt påstand om betaling af et erstatningsbeløb og to sekundære erstatningsbeløb, hvis det første ikke blev imødekommet af retten.

Taxichaufføren forklarede under retssagen, at han ikke havde drøftet reglerne for vanvidskørsel med sin overordnede. Der var heller ikke taget stilling til, hvordan eventuelle sager om beslaglæggelse skulle håndteres. Chaufføren har været ansat hos selskabet de seneste tre år. Taxaselskabet havde altså ikke sikret sig med tro-og loveerklæringer/opdateret personalehåndbog om vanvidskørsel eller andre tjek af deres medarbejdere.

Taxachaufføren nægtede at have kørt 121 km/t, men byretten fandt, at målingen var sikker. Føreren gjorde herudover gældende, at han ikke havde råd til at betale, det krævede erstatningsbeløb, derfor konfiskation ville være uforholdsmæssigt indgribende over for ejeren.

Byretten slog fast, at taxaen kunne konfiskeres. Den lagde vægt på, at taxaselskabet ikke havde godtgjort, at selskabets erstatningskrav ville være urealistisk. Derfor mente retten ikke, at der var grundlag for at fravige hovedreglen om konfiskation ved vanvidskørsel.

Retten fandt derfor, at taxaselskabet var berettiget til erstatning for det nu konfiskerede køretøj, men den vurderede også, at den på det fremlagte grundlag ikke kunne tage stilling til den konkrete erstatning, da erstatningspåstandene var ufuldstændige. Selskabet skal derfor gå videre med erstatningsspørgsmålet i et civilt søgsmål mod chaufføren, medmindre de vælger at kære kendelsen.

Føreren blev straffet med 20 dages fængsel, frakendelse af kørekortet i tre år, og blev pålagt at betale sagens omkostninger.

Virksomheder skal sikre sig mod medarbejderes vanvidskørsel

Ifølge jurist hos AutoBranchen Danmark Ida Nynne Daarbak Reislev, viser de to kendelser, at det ikke er ligegyldigt, om virksomheder forsøger at gardere sig imod, at ansatte kører vanvidskørsel i deres køretøjer. Det kan have stor betydning i en eventuel retssag.

“Kendelsen tegner et billede af, at firmakøretøjer kørt af ansatte godt kan konfiskeres, hvis der ikke foreligger særlige omstændigheder, fx førerens manglende betalingsevne, der gør det umuligt for ejeren at kræve erstatning for det konfiskerede køretøj. Det ligger efter min vurdering med denne kendelse fast, at det ikke i sig selv er uforholdsmæssigt indgribende at konfiskere en firmabil ført af en ansat”, siger Ida Nynne Daarbak Reislev, der fortsætter:

“Modsat viser kendelsen fra Vestre Landsret om ophævelse af beslaglæggelsen af lastbilen, at det er muligt at ophæve en beslaglæggelse, hvis man kan dokumentere at have undersøgt den pågældende ansatte forinden ansættelsen, så virksomheden kan bevise at have været i god tro, hvis den ansatte pludselig vælger at køre vanvidskørsel i en firmabil. Herudover viser kendelsen, at det er muligt at få bilen tilbage, hvis det bevises at føreren ikke vil kunne betale erstatning til ejeren.”

[/fusion_text][fusion_tagline_box content_alignment=”left” link=”” button=”” linktarget=”_self” modal=”” button_size=”” button_type=”” button_border_radius=”” buttoncolor=”default” title=”TMOmcyBtZXJlIG9tIHZhbnZpZHNiaWxpc21lIA==” description=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” backgroundcolor=”” shadow=”no” shadowopacity=”0.7″ border=”1″ bordercolor=”” highlightposition=”left” margin_top=”” margin_bottom=”” animation_type=”” animation_direction=”left” animation_speed=”0.3″ animation_offset=””]

Du kan læse mere på vores univers om vanvidsbilisme.

Som medlem af AutoBranchens ArbejdergiverForening kan du søge rådgivning om ansættelsesretlige forhold deriblandt håndtering af vanvidskørsel for medarbejdere. Læs mere her.

[/fusion_tagline_box][/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container]