Bilforhandlere

Opdateret: Vanvidskørsel – Første sag for retten, mens Seeberg efterlyser vejledning fra ministeren

Den første retssag om konfiskation har nu været for retten, hvor ministeren valgte at fremhæve AutoBranchen Danmarks tro- og loveerklæring som et tegn på, at loven virker. Gitte Seeberg er uenig og har nu skrevet til ministeren.

Opdateret 7. juni: Endnu en sag har været for Retten i Glostrup, hvor en leaset Range Rover ikke blev konfiskeret. Det skete selvom bilisten, der førte bilen blev dømt for vanvidskørsel. Den manglende konfiskation skyldes, at leasing- og udlejningsbiler kun kan konfiskeres hvis leasingkontrakten er indgået efter den 16. december 2020, hvor loven blev fremsat i Folketinget. Den pågældende leasingkontrakt blev indgået den 16. december 2020, og derfor træder bestemmelsen om konfiskation ikke i kraft.

Den 3. juni kom den første sag for retten i Glostrup, hvor myndighederne vil konfiskere en bil benyttet til vanvidskørsel, hvor bilens ejer og fører ikke er identisk. Hidtil har der kun været enkelte sager, hvor domstolene har taget stilling til, om beslaglæggelsen af køretøjer skulle opretholdes.

Sagen fra Retten i Glostrup drejer sig om en mand, der har kørt 108 km/t i en 50 km/t-zone i et industrikvarter i Rødovre om aftenen den 3. april i en Mazda Mx-3. Bilen er ejet af bilistens mangeårige samlever, men efter den nye lovgivning kan bilen alligevel konfiskeres ved mindre konfiskationen anses som uforholdsmæssigt indgribende over for bilens ejer. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om konfiskation samt fængselsstraf og ubetinget frakendelse af kørekortet til bilisten. Sagen forventes afgjort den 10. juni.

Sagen er meget principiel og derfor var AutoBranchen Danmark repræsenteret ved Retten i Glostrup. Adm. direktør hos AutoBranchen Danmark Gitte Seeberg forventer, at denne og lignende sager meget vel kan blive anket til landsretten.

”Når der kommer så kontroversiel lovgivning, er det helt normalt, at sagerne bliver anket til landsretten. Med denne lovgivning der bevæger sig på kanten af ejendomsretten og dermed både grundloven og den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan denne eller en lignende sag meget vel ende ved EU-domstolen eller Den europæiske menneskerettighedsdomstol,” siger Gitte Seeberg.

Seeberg har skrevet til ministeren

I anledning af den første retssag om konfiskation af en tredjemands bil har transportminister Benny Engelbrecht i dag fremhævet på TV2 News at AutoBranchen Danmark har lavet en tro- og loveerklæring, som branchen kan bruge til at gardere sig. Ministerens kommentarer afspejler dog ikke den virkelighed, som branchen står i. Gitte Seeberg udtaler:

”AutoBranchen Danmark har ganske vist lavet en tro- og loveerklæring, som vi håber er nok til, at bilforhandlere og værksteder kan sikre sig mod at få konfiskeret deres biler, hvis en kunde eller medarbejder kører vanvidskørsel i dem. Men ingen ved reelt, hvad der skal til for, at konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende, og det er det helt store problem,” siger Gitte Seeberg, der fortsætter:

”Vi har tidligere på året bedt om en vejledning fra ministeren til branchen, så den kan sikre sig mod vanvidskørsel. Det har ministeren endnu ikke ville give, og derfor har jeg gentaget min opfordring til at lave en vejledning, så den enkelte forhandler eller leasingselskab ved, hvornår de gjort deres til at undgå vanvidsbilisme.”

Link til tro- og loveerklæring

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper