Persondata

Velkommen i det nye år

AutoBranchens ArbejdsgiverForening ønsker alle vores medlemmer et godt nytår.

Det forgangne år har været rigtig spændende. Vi har vækstet og modtaget mange nye medlemmer – store som små, alle med deres egne specifikke ønsker og problemstillinger, hvilket har givet os en god mulighed for at lære dem at kende. Vi har også implementeret de nye overenskomster og taget hul på de fortolkningsmæssige problemstillinger, som altid følger i kølvandet på overenskomstfornyelserne. Endelig har vi i 2017 implementeret et nyt medlemssystem – MemberCare, som I også vil stifte bekendtskab med i disse dage, når I for første gang elektronisk indberetter jeres lønsummer og stamdata til os i forbindelse med kontingentopkrævningen for 2018.

Vi fortsætter i lighed med det forgangne år med at sende et nyhedsbrev ud til jer ca. en gang om måneden. I nyhedsbrevene fortæller vi fortsat om ny relevant lovgivning eller tiltag indenfor det ansættelsesretlige område. Er der interessante afgørelser fra henholdsvis domstole eller ligebehandlingsnævn, fortæller vi også om disse.

Primo 2018 vil I også få en ny ABAF hjemmeside, hvor skabeloner til ansættelseskontrakter, generel ansættelsesretlig information, overenskomster mv. vil være at finde.

Vi glæder os meget til, at siden går i luften.