Timelønnede autolakerere, servicearbejdere, mekanikere, pladesmede og klargøringsmedarbejdere på overenskomst har alle fri 1. maj og Grundlovsdag. Det er overenskomstbestemte fridage, som ikke er lønnet, men som betales med et træk fra SH-kontoen/fritvalgsopsparingen.
Autolakerere og servicearbejdere ansat på funktionærlignende vilkår har ifølge Vognmaleroverenskomsten kun fri Grundlovsdag, til gengæld har de fri med løn hele dagen.
Det samme gælder for mekanikere, pladesmede og klargøringsmedarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår ifølge Metaloverenskomsten. De har dog ud over Grundlovsdag også fri med løn 1. maj.
Funktionærer omfattet af HK overenskomsten, det vil sige virksomhedens kontor- og lagerpersonale, har ikke fri 1. maj. De har derimod også en hel fridag med løn Grundlovsdag.
For øvrige medarbejdere, der ikke er omfattet af nogen overenskomst, gælder kun hvad der enten er aftalt individuelt som et vilkår i pågældende medarbejders kontrakt, eller hvad der er bestemt i virksomhedens personalehåndbog.
Øvrige medarbejdere er eksempelvis ledende funktionærer og sælgere, samt kontor- og lagerpersonale på virksomheder uden tiltrædelse af en funktionæroverenskomst og klargørings- og arbejdsmænd og chauffører.
Er der stadig tvivl eller spørgsmål vedrørende 1. maj og grundlovsdag, er I velkomne til at kontakte os på tlf. 33 31 45 55.
Kontakt

Charlotte Brix Andersen
Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation
Flemming Ransborg
Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm
Klaus Schultz
Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn
Christian Richter
Kommunikations- og politisk rådgiver
Lene Søbo
Grafiker og marketingkoordinator
Christian Mikkel Uldall Grøn
Web- og social medie manager
Emil Refn
Studentermedhjælper