Autotaks

Forvirring om øget afregning for lakmaterialer 

Lakmaterialepriserne stiger langt fra så meget, som F&P i første omgang meldte ud.

Der er pr. 20. november trådt nye lakmaterialepriser i kraft i Autotaks.

Stigningen er på 3,88 procent i gennemsnit.
 
I første omgang meldte F&P ellers ud, at ændringerne svarede til en gennemsnitlig stigning på 8,16 procent i forhold til de tidligere lakmaterialepriser. 

Efter en intern gennemgang har F&P dog identificeret en fejl i beregningen af stigningen, har F&P efterfølgende oplyst til brancheforeningerne.

“Det er meget beklageligt, at vi har fået meldt en forkert stigningsprocent ud og vi har på den baggrund indført skærpede procedurer, som skal forhindre, at dette sker igen,” lyder det fra F&P.
 
Det er anden gang i år, at lakmaterialepriserne justeres. Sidste gang var 1. marts, hvor stigningen var 4,38 procent i gennemsnit.  
 
De senere år har de gennemsnitlige justeringer ligget mellem 2,6 og 6 procent.  
 
AutoBranchen Danmark har løbende efterlyst hyppigere justeringer af lakmaterialepriserne, da efterreguleringen jo betyder, at lakererne bliver underbetalt, indtil ændringerne træder i kraft.  
 
Hvis man oplever, at ens lakleverandørs prisstigninger overstiger de justeringer, der træder i kraft i Autotaks, bør man bede ens kunder om at hæve lakindekset, eller man kan skrive et tillæg på fakturaen, anbefaler Jørgen Petersen, der er forsikringskonsulent og Autotaks-support i AutoBranchen Danmark. 
 
“Og husk at hvis der er tale om speciallak eller effektlak mm., skal man aftale særskilt materialepris,” siger han videre.  

Kontakt

Jørgen Petersen

Forsikringskonsulent