Benjamin Rud Elberth

40 års erfaring sidder klar med hjælp til Autotaks

[fusion_builder_container hundred_percent=”yes” overflow=”visible”][fusion_builder_row][fusion_builder_column type=”1_1″ background_position=”left top” background_color=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” spacing=”yes” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” padding=”” margin_top=”0px” margin_bottom=”0px” class=”” id=”” animation_type=”” animation_speed=”0.3″ animation_direction=”left” hide_on_mobile=”no” center_content=”no” min_height=”none”][fusion_text][/fusion_text][fusion_text]AutoBranchen Danmark er klar med en mere direkte og hurtigere hjælp til medlemmer, som har spørgsmål eller problemer med Autotaks /Forsi. I kød og blod betyder det Jørgen Petersen, som er ny forsikringskonsulent hos AutoBranchen Danmarks Videncenter.

Jørgen Petersen kommer med over 40 års erfaring fra autobranchen. Han er udlært mekaniker, pladesmed og har stort kendskab til forsikringsbranchen, hvor han i 15 år har arbejdet som taksator.

”Hertil har jeg arbejdet som værkfører i flere omgange. Så jeg kender den daglighed og verden, som medlemmerne har. Jeg ved, hvad forkerte eller mangelfulde opgørelser kan betyde i forhold til omsætningen, og jeg ved også, hvad hurtig hjælp kan gøre. Derfor kan jeg hjælpe medlemmerne hurtigt videre med opgaver i det vigtige Autotaks”, fortæller Jørgen Petersen, som startede 1. april.

På telefon eller fjernstyring

Der er flere måder at få hjælp på, hvis man som medlem føler, at der er gået hårdknude i Autotaks-systemet. Man kan ringe til AutoBranchen Danmarks support med Jørgen Petersen i røret. Hvis det ikke løser problemet, kan Jørgen Petersen fjernstyre medlemmets rapportering i Autotaks for at sikre, at alle de rette informationer er med og at medlemmet ikke snyde sig selv for vigtige afregninger.

”Nogle få manglende indtastninger kan betyde mistede arbejdsenheder og lakafregning. Og det kan hurtigt blive lig med mistede timer og dermed arbejdsløn. Derfor er korrekte opgørelser meget afgørende i en travl hverdag. Lige i øjeblikket kan det måske virke som småting, men i det samlede billede for forretningen kan det hurtigt løbe op”, forklarer Jørgensen og supplerer:

”Vi giver altså support på telefon med mulighed for at hoppe med på den aktuelle rapport, før den godkendes”.

Muligheden for digitalt at kigge med på rapporten er et funktion i Autotaks og ikke noget, som kræver ekstra installation på brugeres computer.

Styrket indsats over for branchen

AutoBranchen Danmark ser ansættelsen af Jørgen Petersen, som et led i en større fremtidig indsats på vores medlemsservice for lak og karrosseribranchen. Det fortæller Nicky Bobak, der er chef for AutoBranchen Danmarks Videncenter.

“Branchen er stærkt udfordret i dagligdagen, da systemet Autotaks/Forsi jævnligt opdateres. Det giver udfordringer for alle lakerere og karrosseriværksteder. Store som små. Derfor sætter vi alle sejl ind på denne indsats, så vi sikrer at branchen kan følge med i udviklingen”, fortæller Nicky Bobak.

Der vil i løbet i 2019 blive udviklet mange spændende tiltag, herunder kursusprogrammer, mulighed for videovejledning og e-learning.

“Det bliver utroligt spændende at udbygge og følge, og det bliver AutoBranchen Danmarks fornemste opgave at løfte hele branchens kompetenceniveau. Dette nye fokus er en brancheindsats, som ikke er betinget af et medlemskab i Autobranchen Danmark. Vi ønsker som hovedorganisation for lak og karrosseri at skabe det nødvendige fokus på support og udvikling, systemteknisk og ikke mindst med uddannelsestilbud til alle vores brugere i branchen”, forklarer han.[/fusion_text][/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container]