Autolakerers dilemma: Glad for håndværket, træt af branchen 

Sandheden er, at Christoffer Johansen af og til overvejer, om han har valgt den rigtige branche at være selvstændig i.  

Set udefra er han ellers en succes: Kun 27 år gammel, er chef for fem ansatte og ejer på femte år sit eget autolakereri, Køge Autolakering, der ugentligt maler mellem 50 og 70 skader. 

På mange måder lever han drømmen. Men virksomhedens resultat afspejler sjældent den store indsats, han yder. 

”Hvis ikke jeg arbejdede 12-14 timer om dagen, så havde jeg ikke noget overskud. Det var desværre sådan, at jeg skulle vælge mellem mit helbred eller et positivt resultat,” siger Christoffer Johansen og fortsætter:  

“Jeg har altid været glad for håndværket, men jeg er til gengæld virkelig træt af branchen. Man går på arbejde for at overleve. Og sådan burde det ikke være,” konstaterer han og opsummerer så dilemmaet på følgende måde:  

“Mit hjerte og mit håndværk siger, jeg skal blive ved, men min hjerne og min forretning siger jeg skal stoppe. For virkeligheden er, at jeg ikke har en forretning, hvis jeg brækker armen på mandag. Så hænger det simpelthen ikke sammen.” 

Kaster sig ind i kampen

Men han har ikke tænkt sig at give op. I stedet kaster han sig nu ind i kampen for mere fair afregning og flere rettigheder til landets autolakerere:  

“I modsætning til mange ældre autolakerere skal jeg jo ikke bare overleve de næste par år. Jeg skal se 30 år frem i tiden. Vi er en generation, der gerne vil drive forretning i mange år frem, men der bliver nødt til at ske noget nu, hvis det skal være muligt. For hele branchen har blødt i noget tid,” siger han med henvisning til blandt andet autolakerernes overskudsgrad, der mange steder er faldet markant i løbet af de seneste år.  

“I stedet for at tage konflikten med kunderne, er der mange, der bare klemmer ballerne sammen. Men når året er omme, så griner resultatet lidt af dig. For var det virkelig det værd?” 

Den slags holder man ikke til i længden. Og derfor råber Christoffer Johansen nu op for at sikre bedre vilkår til sit fag.  

Grundlæggende uretfærdigheder

Og der er da også mange ting, der set med hans øjne, er grundlæggende uretfærdige ved den måde, som autolakerere i dag skal drive forretning på.  

“Jeg har svært ved at forstå, hvordan vi som branche slet ikke kan have nogen rettigheder,” lyder det.  

For det første er der situationen som underleverandør til karrosseriværkstederne, når det gælder skadesarbejdet for forsikringsselskaber. Hvor autolakererne i en lang årrække ikke har haft muligheden for at forhandle sine egne timepriser, og må lade karosseriværkstederne forhandle for sig, og hvor man med andre ord er sat uden for indflydelse: 

“Vi er groft sagt blevet syltet i 25 år. For mig at se burde der være samme timepris hos malere som pladesmede, da man har tilsidesat prisstigninger for malerne frem for sine egne forhandlinger.  Jeg ved godt, at det er ønsketænkning, men det burde være sådan,” siger han og opfordrer til, malerens afregning følges med pladesmedenes højere timepriser.

“Der er sket en skævvridning, hvor det er blevet sådan, at pladeværkstederne nogle steder tjener flere penge på, at bilen bliver malet, end maleren selv tjener på det. Det må alle kunne se ikke er rimeligt.”

For det andet har autolakeringsbranchen også selv gennem tiden begået nogle fejl, som branchen lider under i dag. Bl.a. gratis bugsering af bilerne fra karosseriværkstederne til maleren og rabatsatser som ifølge Christoffer Johansen har ramt et urimeligt højt niveau.

Afregning er blevet udhulet

“Alle de steder, hvor avancerne skal være for maleren, har vi tilladt, at afregningen er blevet udhulet. Og så må vi jo også bare erkende, at vi autolakerere har skudt os selv i foden med gratis ydelser, og bortgivet en stor del af materialeafregningen med en totalrabat, der giver minimal fortjeneste på lak.”

Et tredje problem, der ifølge Christoffer Johansen er helt uholdbart, er, at takseringen af malerarbejdet sker hos pladesmedene.  

“Jeg ser fejl hver evig eneste dag. Og jeg påtaler da også nogle af dem til mine kunder, men så opstår følelsen af at være til besvær, og det er præcis derfor, vi ikke får vores berettigede enheder med. Arbejdsenheder som i sidste ende har stor værdi for os. Og det skyldes jo, at vi ikke selv er en del af takseringen og dialogen med taksatoren,” siger han.

Men han understreger samtidig, at han godt kan forstå, at det er svært for pladesmedene at kende malerens arbejde i detaljer:

”Så lad os malere gøre det, vi er bedst til, og lad pladesmedene gøre det, de er bedst til, så vi hjælper hinanden med at få betalingen for hvert vores håndværk”.

“Jeg ville jo modsat heller ikke vide, hvor mange liter olie en bil skulle have på et mekanisk værksted. Så det er systemet, der skal laves om på.”

Forsikringsbranchen spiller malere og pladesmede ud mod hinanden

Aktuelt overvejer han – som mange andre lakerere – at udvide forretningen med et skadescenter, for at få den korrekte afregning for malerarbejdet.

“Jeg ønsker sådan set ikke at lave et pladeværksted, blandt andet fordi jeg ikke vil konkurrere med mine værkstedskunder, men jeg kan blive nødt til det. Helt grundlæggende ønsker jeg sådan set bare fair afregning,” siger han. 

Og dermed er vi fremme ved det, der er det virkelige problem. Og det er forsikringsselskaberne, mener Christoffer Johansen:  

“Det hele peger tilbage på forsikringsbranchen, der formår at spille pladeværkstederne og lakererne ud mod hinanden, så det bliver konflikt i stedet for samarbejde, hvor man kæmper hver sin sag.” 

Forsikringsselskaberne har simpelthen magten, mener Christoffer Johansen, og de pisker branchen rundt i manegen: 

“Det er ikke en forhandling, det er diktering. Og de eneste, der vinder lige nu, er forsikringsselskaberne.” 

Og derfor opfordrer han forsikringsselskaberne til at sikre et reelt samarbejde med skadesbranchen, i stedet for bare at diktere:  

“Det nytter ikke noget, at vi fortsætter den udvikling, vi er i gang med. For så er der ingen autolakerere tilbage i fremtiden,” forudser han. 

Handler om fremtiden

Ud af de cirka 15 personer på hans afgangshold på autolakereruddannelsen, er der foruden ham selv i dag kun et par stykker tilbage i branchen. Resten har fået nok og forladt branchen. 

”Vi har på det seneste fået stor tilgang af lærlinge til branchen, men hvilken fremtid kan vi egentlig tilbyde dem?”

“Hvis du drømmer om at blive respekteret for dit håndværk, så skal du finde på noget andet at lave. For respekten findes simpelthen ikke i dag,” siger han.  

Men Christoffer Johansen har tænkt sig at kæmpe videre.  

“Mange malere har taget røven på sig selv. De andre håndværksfag bliver jo ikke snydt af forsikringsselskaberne. Og bare fordi andre har accepteret noget dumt før i tiden, behøver vi jo ikke acceptere det i dag – og at blive straffet for det. Verden ændrer sig, og det samme bør priserne gøre,” siger han:  

“Så det er det, vi skal kæmpe for at lave om på.”