Debatindlæg af Gitte Seeberg bragt i Avisen Danmark 6. marts 2023.
I hele 2017 blev der solgt knap 700 elbiler. Året efter blev der solgt cirka 1500. I sidste måned – som jo tilmed er årets korteste måned – blev der solgt over 1000 eksemplarer af én eneste specifik elbilsmodel, nemlig Teslas Model Y.
Model Y var ikke bare den mest solgte elbil i sidste måned, men tilmed den mest solgte nye bil overhovedet, benzin- og dieselbiler inkluderet.
Forandringerne af danskernes bilvaner – og vores allesammens bilkøb – er med andre ord til at tage at føle på.
Jeg ved godt, at mange Tesla-modeller pt. går som varme hveder på en omdiskuteret bededag, fordi elbilsgiganten har sat priserne drastisk ned ad flere omgange. Men for mig at se er succesen mere end noget andet et endegyldigt bevis på, at danskerne har taget elbilerne til sig. Både Teslas modeller, men også de mange andre bilmærkers elbilsmodeller har nået en udbredelse, der betyder, at det ikke længere er noget kuriøst, hvis man køber en elbil.
I årets første to måneder er der således blevet indregistreret 5.350 nye elbiler, hvilket er næsten 60 procent flere end for de to første måneder sidste år. Og i alt mange gange flere end elbilssalgstallene for årene 2017 og 2018, der trods alt ikke ligger ret langt tilbage i tiden.
At købe en elbil er ikke længere kun noget for firstmovere, for klimaforkæmpere eller for teknologifetishister. Nej, at købe og køre og elske elbiler er blevet mainstream – og godt på vej til at blive folkeeje. I takt med at elbiler kommer i flere og flere prisklasser, i flere og flere størrelser og i flere og flere forskellige modeller, blive elbil ikke bare et interessant alternativ for nogen af os, men et førstevalg for en stadig større del af befolkningen.
Faktisk bliver det spændende at se, hvornår man ikke længere vil kalde en elbil for elbil, men simpelthen bare en bil. Det har diesel- og benzinbilerne patent på i dag, men med udsigten til, at de vil blive forbudt at sælge som nye i 2035, er de måske på vej til at blive veteranbiler, mens elbiler slet og ret vil blive det, vi kender som biler.
Der er vi ikke endnu. Der er stadig et marked for både benzinbiler, for dieselbiler og for pluginhybrider, men ligesom det nok var de færreste, der havde regnet med, at Elon Musk ville være verdens rigeste mand, så går forandring – når den først for alvor kommer i gang – nogle gange langt hurtigere, end vi havde kunnet forestille os.
Det politiske flertal på Christiansborg har en ambition om, at der skal være omkring 1.000.000 grønne biler i 2030. Det gælder elbiler, men det gælder vel at mærke også pluginhybrider, der tælles med som grønne biler, selvom de i 2026 mister det prædikat i EU.
Jeg er overbevist om, at vi sagtens kan nå mindst 1.000.000 rene elbiler i 2030.
Bilmarkedet er nemlig i gang med den største omvæltning, vi har set, siden vi skiftede hestevognene ud med automobiler.
Når sådan noget sker – og når det sker så hurtigt, som tilfældet er lige nu, så er der selvfølgelig nogen, der bliver vindere og andre, der bliver tabere.
Jeg håber, at de store gamle bilmærker formår at omstille sig hurtigt, så de kan gøre Tesla rangen stridig. Så det ikke bare blive et stort Elon Musk-show.
Men så skal de traditionelle bilmærker ud af starthullerne og skrue op for ambitionerne i en fart. Da Teslas Model Y i sidste måned toppede salgslisterne, solgte Tesla lige så mange eksemplarer af Model Y som resten af de top-ti-mest-solgte elbiler til sammen. Det er en uholdbar situation, hvis vi skal beholde et mangfoldigt bilmarked.
Vi har tidligere set, hvordan eksempelvis Blockbuster eller Kodak fik overordentlig store problemer, da teknologien løb fra deres medie – VHS-båndet og kamerafilmer. Den skæbne vil uden tvivl også ramme nogle af de bilmærker, vi er vokset op med.
Men jeg håber, at det kun vil ske for et fåtal. For vi har brug for en stor mangfoldighed af bilmærker med hver deres kendetegn, historie og identitet. Det synes jeg i hvert fald. Monopoler er ikke – og bliver aldrig – en god ting.