Bilforhandlere

Brugtimporten buldrer derudad – men der er benspænd

Aldrig er flere brugte biler blevet hentet til Danmark end i 2025. Men at mange forhandlere har fået blod på tanden, er ikke ensbetydende med, at importen foregår uden udfordringer.

Ser man bort fra årene omkring finanskrisen, har importen af brugte biler til Danmark kun kendt én vej de seneste 20 år. Og det er op. Særligt i de seneste fem år er danskerne nærmest gået amok i brugtimporterede biler, viser tal fra Bilstatistik.dk. 

Importen er nemlig mere end tredoblet fra ca. 26.000 biler i 2020 til voldsomme 85.000 biler i 2025. 

Hvor det tidligere var benzin og særligt dieselbiler, der stod for hovedparten af importen, så skiftede billedet i 2022. Her overhalede elbilerne de to andre drivmidler med en import på ca. 18.500 for hele året. Og sidste år ramte de elektriske biler så en import på knap 78.000 biler svarende til 92 pct. af importen. 

Tilskud i Tyskland 

Der er gode grunde til, at de elektriske biler har taget føringen i brugtimporten. For ikke alene har afgiftsvilkårene herhjemme været attraktive. En tysk tilskudsordning for elbiler, som udløb i 2023, var også med til at skabe et attraktivt marked for opkøb i vores naboland.  

Men det er ikke slut med tilskud i Tyskland. Fra 1. januar i år er det igen muligt for visse tyske bilkøbere at sikre sig et tilskud. Denne gang er der bare flere restriktioner på.  

På sigt kan det nye tilskud også få betydning for danske forhandlere, der henter biler i Tyskland. 

AutoBranchen Danmarks nye medlemsmagasin kan du læse meget mere om det nye tilskud samt om mange af de benspænd, det er værd at være opmærksom på, når man importerer brugte biler til Danmark. 

Magasinet er på gaden nu, og det er på side 6-9, du kan læse om import. Derudover kan du blandt meget andet også læse et portræt af Santanders danske topchef, du kan læse, hvordan du sparer på annoncering, og du kan læse om, hvorfor det er vigtigt at have styr på momsen.

Kontakt

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver