Finn Orvad udnævnt til æresmedlem
Finn Orvad blev ved AutoBranchen Danmarks årsdag forleden udnævnt til æresmedlem. Finn Orvad har været bestyrelsesmedlem i Dansk Automobil Forhandlerforening (D.A.F.) fra 2003 og frem til fusionen med F.A.I. i 2014. Fra 2004 fungerede han som næstformand. Efter fusionen fortsatte han bestyrelsesarbejdet for AutoBranchen Danmark, inden han trådte ud af bestyrelsen ved generalforsamlingen i april 2016.