Eftermarked

Flere skadesopgørelsessystemer lukker 2. september 

Snart vil det ikke længere være muligt at bruge de manuelle opgørelsessystemer Stortaks, MCtaks og Camptaks, oplyser Forsikring & Pension.

Fra 2. september er det slut med at bruge de manuelle opgørelsessystemer Stortaks, MCtaks og Camptaks, lyder det fra Forsikring & Pension, der har varslet lukningen gennem halvandet år.  

Opgørelsessystemerne har som bekendt været brugt til at opgøre skader for alle former for køretøjer, der ikke er personbiler eller varevogne.  

Disse køretøjer skal nu opgøres i Autotaks, hvor OE-lastbil, Universaltyper og Øvrige typer er blevet introduceret som nye kategorier.  

Forsikring & Pension understreger, at lukningen af de tre systemer ikke vil betyde sletning af nogen data. Alle færdige rapporter forbliver uændrede, lyder det, men det vil ikke være muligt at oprette nye sager fra 2. september. Man vil dog kunne færdiggøre og sende allerede oprettede sager i en begrænset periode.  

Forsikring & Pension anbefaler dog, at man allerede nu bruger de muligheder for at opgøre alternative køretøjer, der eksisterer i Autotaks.  

Forsikring & Pension har lavet følgende guides til opgørelsen af alternative køretøjer i Autotaks: 

Se en video hvor F&P forklarer om OE-lastbil her. 
Se en video hvor F&P forklarer om Universaltyper her. 
Se en video hvor F&P forklarer om Øvrige typer her.   
-Se en video hvor F&P forklarer, hvordan du tilføjer egne 1000nr her. 
Se en video hvor F&P forklarer om vedligeholdelse af 1000nr her. 

Kontakt

Jørgen Petersen

Forsikringskonsulent