Bilforhandlere

Frist for indstillinger til Auto Awards 2023 nærmer sig

8. september er sidste chance for at indstille de virksomheder, som du mener skal vinde en statuette til Auto Awards 2023. Læs mere om arrangementet her.

Auto Awards 2023 løber af stablen tirsdag den 21. november 2023. Som i de foregående år er arrangementet i Cirkusbygningen i København et tilløbsstykke for autobranchen. Folk kommer fra hele landet for at hylde branchen, netværke, samt opleve det store anlagte show i Cirkusbygningen. Dig og dine kollegaer kan også komme med ved at gå ind og booke billetter på autoawards.dk

Der er allerede kommet mange indstillinger til, hvilke virksomheder skal være nomineret i autobranchens prisuddeling, Auto Awards 2023. Hvis du ønsker at have indflydelse på, hvem der kan stemmes på til Auto Awards 2023 skal du senest den 8. september sende din indstilling.

Igen i år nedsættes der en professionel Award jury, som er ved at blive sammensat bestående af branchefolk. Hvad angår kategorierne for køretøjer er der en Bil Jury bestående af professionelle motorjournalister.

Juryen inkluderer blandt andre AutoBranchen Danmarks adm. direktør Gitte Seeberg og Chef for medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation, Charlotte Brix Andersen.

Se mere om hvordan du indstiller i de forskellige kategorier til Auto Awards, samt hvordan du kommer med til den store prisuddeling i Cirkusbygningen tirsdag den 21. november på www.autoawards.dk

Ny konferencier og nye tiltag

Blandt de nye tiltag til årets Auto Awards er bl.a. at Anders Breinholt overtaget rollen som konferencier til prisuddelingen, ligesom han tidligere har været det bl.a. AutoBranchen Danmarks årsdag.

Som noget nyt bliver alle indstillede virksomheder kontaktet, så hver enkelt indstillede virksomhed efterfølgende har muligheden for at uddybe indstillingen med f.eks. mere info om virksomheden, regnskab, vækst, presseomtale, fotos / video, marketingmateriale etc.

Årsagen til at man har udvidet denne del i indstillingsprocessen til de forskellige kategorier er fordi, at der er meget fart på “motorvejen” i dagligdagens gøren og laden hvilket gør, at vi ønsker at alle Jury medlemmer bliver klædt endnu bedre på til deres jury arbejde.

Leasingbranchens kategorier 

Hvad angår kategorierne “Årets Erhvervsleasingselskab” og “Årets Privatleasingselskab” vil der også her være en optimering af selve indstillingsprocessen efter at indstillingerne er indsendt via autoawards.dk

Leasingbranchen har ændret sig markant igennem årene. I dag er der mange i branchen, der kalder sig et leasingfirma. Det kan både være firmaer, nyvognsforhandlere, brugtvognsforhandlere etc.
Driver man et leasingfirma eller formidler man leasing ydelser. Der er stor forskel. Men slut kunden oplever stort set det samme. De har fået en ny bil, der er leaset.

Det gør, at alle de indstillede virksomheder indenfor leasingkategorierne, vil blive kontaktet, så de kan bekræfte om de driver eller formidler et leasing firma/ydelser. Desuden har de hver især muligheden for at tilføre mere info om virksomheden, regnskab, vækst, presseomtale, fotos / video, marketingmateriale etc.

Det betyder, at når de nominerede offentliggøres vil det være opdelt om man driver eller formidler.

Kontakt

Nicolai Fiil-Søby

Politisk konsulent og direktionsassistent (Barsel)