Bilforhandlere

Golf-finalister kvalificerede sig kort før uvejr

Trods et truende tordenvejr, nåede seks golfspillere at dyste sig til finalen på Lübker, hvor anden indledende runde af AutoBranchen Danmark Finans Open 2024 blev spillet torsdag. Turneringen afholdes i samarbejde med Santander Consumer Bank.

Med en vejrmelding om torden og kraftig regn på vej, var der spænding til det sidste, da den anden af to indledende runder af den årlige golfturnering AutoBranchen Danmark Finans Open 2024 blev spillet torsdag den 23. maj. 

Sidste bold blev sendt i hul, kort tid før det massive regnvejr rullede ind over de skønne baner ved Lübker Golf på Djursland. Lübker er i øvrigt vært for Danish Golf Championship 2024, som spilles i august – det er den danske afdeling af DP World Tour. 

”Vi har været enormt heldige med vejret – vi kunne nemt have været nødt til at indstille spillet, hvis tordenvejret havde ramt os,” siger Henrik Bitzer, der er partnerskabschef i AutoBranchen Danmark og fortsætter: 

”Vi glæder os over, at der har været rekordstor tilslutning til turneringen, som vi i år afholder for 13. gang. Der har været en fantastisk stemning blandt deltagerne”. 

I alt 45 medlemmer af AutoBranchen Danmark deltog i runden på Lübker, hvor seks spillere skulle findes til finalerunden, som finder sted fra den 29. september til den 3. oktober 2024 i Belek i Tyrkiet. Her venter der finalisterne en golf-oplevelse ud over det sædvanlige. 

Her er finalisterne fra Lübker

Under torsdagens runde på Lübker, var det disse seks spillere, der dystede sig til en finaleplacering: 

Nr. 1: Mathias Iversen fra MTH Biler A/S 

Nr. 2: Henrik Nielsen fra Keld Hansen Bil A/S 

Nr. 3: Torben K. Madsen fra Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S 

Nr. 4: Casper Blendstrup fra Østergaard Automobiler ApS 

Nr. 5: Søren Madsen fra A. Boesenbæk A/S 

Nr. 6: Ole Christensen fra Bilernes Hus A/S Motorpoint 

Yderligere seks spillere kvalificerede sig til finalen ugen før, hvor den første indledende runde blev afholdt på Great Northern ved Kerteminde. 

De 12 finalister vil møde sidste års vinder af AutoBranchen Danmark Finans Open i Tyrkiet. Det var Henrik Johnsen fra Kinnerup Auto Kommission A/S, som automatisk har kvalificeret sig til finalerunden i år. 

AutoBranchen Danmark lykønsker vinderne, og takker alle deltagere for en god dag på banen. 

Kontakt

Henrik Bitzer

Partnerskabschef