Der er knapt en måned til, at vi den 9. juni skal til EU-stemme-urnerne og beslutte hvem af de 169 kandidater fra 11 partier, vi vil sætte vores kryds ved. I slutningen af ugen, fra den 18. maj, bliver EP-valgkampen for alvor synlig hen over landet, når valgplakaterne kommer, og i den anledning har vi set på, hvilke partier der på nuværende tidspunkt har meldt noget ud om de temaer, der er mest relevante for autobranchen.
Selvom krigen i Ukraine, velfærdsturisme og sammenstuvede flygtninge i alt for små både på Middelhavet er de temaer, der trækker de største overskrifter, så er nogle af de store temaer for autobranchen også på EP-kandidaternes radar. Det handler mest om udledninger, klima og bilkøer. Men også om arbejdsmiljø og bureaukrati.
Forbud mod de fossile biler og øget CO2-reduktion
I 2022 besluttede det nuværende Europa-Parlament at bakke op om Kommissionens forslag om et forbud mod salg af nye fossile personbiler og varebiler fra 2035 for at nå målet om nul-udledning i 2050.
Socialdemokratiet skriver i deres valgoplæg, at de vil arbejde for, at EU sætter konkrete klimamål for 2040, der opfylder Parisaftalens mål. Den nuværende Kommission har fornylig fremsat forslag om et reduktionsmål på hele 90 pct. for 2040, men det vil være op til den nye Kommission efter valget at fremsætte et egentligt lovforslag, som Parlamentet derefter skal tage stilling til. Samtidig har Socialdemokraterne meldt ud, at de ønsker “ambitiøse CO2-mål” på transportområdet.
Hurtigere forbud
Både SF og Enhedslisten har her meldt ud, at de vil arbejde for at fremskynde den proces og enten få forbuddet rykket frem til 2030 for alle lande eller få ændret i traktaten, så det bliver muligt for enkelte medlemslande at rykke hurtigere, hvis de ønsker det. Hos Enhedslisten ønsker man desuden at hæve EU’s klimamål fra de nuværende 55 pct. til 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og nulemission i senest 2040 – altså et endnu mere ambitiøst mål end det, Kommissionen senest har lagt op til.
På den anden side af midten har både Konservative og Liberal Alliance meldt, at de bakker op om den nuværende politik. Venstre har på sin side sagt, at de vil arbejde for ”en markedsorienteret løsrivelse fra fossile brændstoffer på EU-plan” uden endnu at være kommet nærmere ind på, hvad det konkret betyder. De konservatives spidskandidat, Niels Flemming Hansen, har endnu ikke udtalt sig specifikt om målene, men på nationalt niveau har han tidligere markeret sig med ønsket om udvidelser af vejnettet i Danmark som et middel til at undgå kø.
Ser man på valgprogrammerne fra partierne, virker Liberal Alliance som det af de borgerlige partier, der er mest entusiastiske omkring grøn omstilling, og partiet skriver blandt andet, at de går ind for ”en høj og ensartet CO2-afgift for alle brancher i EU.”
Opgør med bureaukrati for virksomheder
Som et af de eneste partier har Liberal Alliance i deres valgprogram sat fokus på, at der skal være færre bureaukratiske regler for virksomheder. Som et eksempel nævner partiet de ”uhensigtsmæssige dokumentationskrav, som særligt går udover mindre virksomheder.”
Bedre arbejdsmiljø og mindre stress
Socialdemokraterne har valgt at tage arbejdsmiljøet med i deres valgoplæg og fokuserer blandt andet på, at arbejdet i Europa-Parlamentet bør bidrage til at få vedtaget en ny stresslovgivning og regler om reduktion af farlige stoffer på arbejdspladsen. Partiet mener desuden, at EU skal sikre, at der i offentlige udbud indskrives kriterier om ordentlige arbejdsvilkår, sociale vilkår og miljøhensyn.
Et højrevendt parlament kan sænke de grønne ambitioner
På det overordnede plan bliver det også interessant for autobranchen, hvordan den endelige sammensætning af Europa-Parlamentet kommer til at se ud efter den 9. juni. Drejer parlamentets sammensætning mod højre, sådan som prognoserne viser, kan det få konsekvenser for arbejdet med nogle af de helt store aftaler, som for eksempel Fit for 55 (der skal reducere drivhusgas-udledningerne med 55% inden 20230) og Green Deal, som højrefløjen traditionelt er skeptiske overfor.
Green Deal-pakken skal bane vejen for den grønne omstilling i hele EU og indeholder initiativer på blandt andet områder som energi, transport, industri og bæredygtig finansiering, der alle er relevante for autobranchen. Senest blev Euronorm 7, der sætter krav til udledningerne fra blandt andet personbiler, i april vedtaget som en del af pakken. Et andet eksempel er batteri-forordningen, der betyder, at bilforretninger i højere grad skal genanvende batterier (https://autobranchendanmark.dk/nye-krav-til-batteriers-baeredygtighed-fra-eu/) men også dokumentere, hvordan de er sammensat – det såkaldte ”batteri-pas” (https://autobranchendanmark.dk/bilbatterier-volder-besvaer-ved-import/). Bliver det nye parlament et mere højreorienteret parlament, forventes det, at de grønne ambitioner vil blive sænket.
Transport stod for næsten en kvart af EU’s samlede CO2-emissioner i 2019, og heraf stammer 71,7% fra vejtransport ifølge Det Europæiske Miljøagentur. Som led i sin indsats for at reducere CO2-emissionerne og blive klimaneutralt i 2050 som en del af The Green Deal, er det nødvendigt at reducere emissionerne fra transport med 90% inden 2050 i forhold til 1990-niveauet. Kilde: Europa-Parlamentets hjemmeside.
Kontakt
