[fusion_builder_container hundred_percent=”yes” overflow=”visible”][fusion_builder_row][fusion_builder_column type=”1_1″ background_position=”left top” background_color=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” spacing=”yes” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” padding=”” margin_top=”0px” margin_bottom=”0px” class=”” id=”” animation_type=”” animation_speed=”0.3″ animation_direction=”left” hide_on_mobile=”no” center_content=”no” min_height=”none”][fusion_text][fusion_text]Bilannoncer skal kunne aflæses tydeligt af potentielle nye kunder, herunder også omkostninger ved finansiering. Det er et område, Forbrugerombudsmanden følger tæt, hvilket Toyota Danmark og K.W. Bruun har fået at føle med en ny afgørelse i Højesteret.
Her er de to aktører blev idømt bøder på henholdsvis 190.000 og 250.000 kr., fordi det var for uklart, hvad den samlede kreditaftale i en række annoncer samlet betød for de forbrugere, der ville købe enten en ny Toyota Aygo eller en Citroën C1.
“Forbrugeren skal kunne se kreditaftalens løbetid, og hvor meget forbrugeren i alt skal betale ved at købe bilen på kredit i forhold til kontantprisen. Det skal fremgå tydeligt ifølge markedsføringsloven”, fortæller Eylem Ünüvar, juridisk chef og advokat hos AutoBranchen Danmark.
Det med småt
Det var avisannoncer i bl.a. Metroexpress og plakatreklamer, der udløste sagen. Både i annoncer for Toyota Aygo og Citroën C1 blev der reklameret for månedlige ydelser på 995 kr. Men Forbrugerombudsmanden, og efterfølgende Højesteret, mente, at de samlede kreditoplysninger var for uklare og skrevet med for små bogstaver.
Grunden til, at K.W. Bruuns bøde er større end Toyota skyldes ifølge afgørelsen i Højesteret, at bilimportørerne tidligere har måtte betale en bøde for en kampagne.
Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen udtaler i forlængelse af dommen:
”Lån har en pris ligesom andre produkter. Reklamer for køb på kredit må ikke friste med en attraktiv ydelse, uden at vi får øje på de oplysninger, vi skal bruge for at se, hvad det faktisk koster at låne penge. Det er formålet med markedsføringslovens oplysningskrav.”.[/fusion_text][/fusion_builder_column][fusion_builder_column type=”1_1″ background_position=”left top” background_color=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” spacing=”yes” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” padding=”” margin_top=”0px” margin_bottom=”0px” class=”” id=”” animation_type=”” animation_speed=”0.3″ animation_direction=”left” hide_on_mobile=”no” center_content=”no” min_height=”none”][fusion_tagline_box backgroundcolor=”#d6d6d6″ shadow=”no” shadowopacity=”0.7″ border=”1px” bordercolor=”” highlightposition=”top” content_alignment=”left” link=”” linktarget=”_self” modal=”” button_size=”” button_shape=”” button_type=”” buttoncolor=”” button=”” title=”Markedsføringsloven § 18, stk. 1 og 2″ description=”” margin_top=”” margin_bottom=”” animation_type=”0″ animation_direction=”down” animation_speed=”0.1″ animation_offset=”” class=”” id=””]§ 18. Enhver markedsføring af kreditaftaler over for forbrugere, som ikke er omfattet af § 19, og som oplyser en rentesats eller talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkredit, skal indeholde følgende standardoplysninger:
Debitorrenten, herunder om den er fast eller variabel eller begge, og oplysninger om omkostninger, der indgår i forbrugerens samlede omkostninger i forbindelse med kreditten.
Det samlede kreditbeløb.
De årlige omkostninger i procent (ÅOP) som beregnet efter lov om kreditaftaler.
Kreditaftalens løbetid. Kontantprisen og størrelsen af en eventuel forudbetaling ved kredit i form af henstand med betalingen for en specifik vare eller tjenesteydelse.
Det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren, og ydelsernes størrelse.
Stk. 2. Standardoplysningerne, jf. stk. 1, skal oplyses klart, kort og på en fremtrædende måde ved hjælp af et repræsentativt eksempel.[/fusion_tagline_box][/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container]
