Eftermarked

Hvis brugte dele skal være en vindersag, må forsikringsbranchen ændre kurs

F&P undrer sig over, at svenskerne bruger flere brugte reservedele. Men først og fremmest skal forsikringsselskaberne kigge ind ad og sikre, at genbrug ikke bliver en snæver spareøvelse.

Klumme af Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark, bragt i Motor-Magasinet d. 5. april 2024.    

I midten af sidste måned var det Overshoot Day her i landet. Dagen markerer det tidspunkt, hvor det danske forbrug af ressourcer overstiger det, som planeten kan nå at genoprette på et år. Resten af året skaber det danske forbrug med andre ord overtræk, og vi stifter økologisk gæld.  

Kald mig bare gammeldags, men jeg bryder mig ikke om at leve over evne eller stifte gæld. Det er ikke desto mindre det, vi er i gang med.   

I år faldt Overshoot Day herhjemme hele 12 dage tidligere end sidste år. Globalt set falder Overshoot Day først langt senere på året, fordi vi her i Danmark er blandt de mest forbrugende lande i verden.   

Derfor tjener det også Forsikring & Pension til ære, at de i forbindelse med Overshoot Day slog på tromme for vores fælles ansvar for at passe på klimaet.  

Det gjorde de ved at fokusere på behovet for at genbruge mere, når vi reparerer skadede biler.   

“Med omkring 400.000 bilskader om året, kan vi reducere klimaaftrykket markant ved at blive bedre til at bruge brugte reservedele i højere grad end i dag. For i dag genbruger vi ikke nok. Andelen af reparationer fra forsikringsbranchen med brugte reservedele er på omkring 2-3 pct.,” lød det fra Pia Holm Steffensen, der er underdirektør i F&P og tilføjede:  

 “Vi kan se, at man i Sverige genbruger knap 20 pct., så vi er meget bagud. Det skyldes flere elementer, men særligt det element, at mange bilejere er bange for at miste fabriksgarantien, hvis der repareres med genbrugte dele.”  

Selskaberne bør ser indad

Jeg er enig i, at det er en udfordring at få genbruget til at stige, men jeg tror udfordringerne er nogle andre. Og det kræver, at forsikringsbranchen og selskaberne ser indad.   

For det første tror jeg ikke, at bilejere, som de er flest, overhovedet aner, at de kan “risikere”, at der bliver brugt brugte reservedele, når deres bil repareres. Og da slet ikke, at der ofte også er tale om billige kopidele, der ikke er originale, og som kan være af tvivlsom kvalitet.   

For hvor mange læser deres forsikringspolicer og alt det med småt? Det er desværre de færreste. For så ville de også vide, at al snak om frit værkstedsvalg for langt de flestes vedkommende er en by i Rusland.   

Et andet element er, at der er modstand fra skadesbranchen, når det kommer til brugen af brugte dele. Selvom jeg ønsker mere genbrug og mindre overforbrug, forstår jeg godt modstanden, for forsikringsselskaberne er langt fra lykkedes med at gøre brugen af brugte reservedele til noget, der er lige så nemt og bekvemt – og forretningsmæssigt bæredygtigt – som brugen af nye, originale reservedele.   

Dårligt camoufleret spareøvelse

I stedet er hele indretningen af Autoflex, som er F&P’s forsøg på at fremme brugen af alternative reservedele, i dag designet som en dårligt camoufleret spareøvelse. En spareøvelse, som primært har til formål at sikre forsikringsselskaberne øget indtjening på et forretningsområde, der i forvejen er blandt de mest lukrative for forsikringsselskaberne.

Den avance, der er til værkstederne på nye, originale reservedele, er væk; der er reelt begrænset mulighed for at få betaling for det ofte betragtelige ekstraarbejde, der er ved brugen af brugte reservedele, ligesom der ikke kompenseres for, at lånebilerne skal køre længere på gaden, mens værkstederne venter på at få reservedelene leveret. Endelig er kvaliteten af de reservedele, der er til rådighed i Autoflex ofte for dårlig, hvilket blandt andet skyldes, at forsikringsbranchen har gjort det til en god forretning at eksportere skadede biler ud af landet i stedet for at bruge reservedelene herhjemme.   

Alt det bør man tage fat på, hvis man virkelig ønsker at fremme brugen af brugte reservedele.   

Endelig undrer det mig, at F&P pludselig henviser til, hvordan man griber forsikringsområdet an i andre lande. Det er normalt ikke noget, organisationen er interesseret i at sammenligne sig med. Hverken når lakererne i Sverige får betaling for fragt, når forsikringsselskaber i Tyskland helt generelt hæver timepriserne for alle reparatører, eller når værkstederne ude i verden får fuld betaling for at stille lånebiler til rådighed. Men jeg glæder mig over nybruddet – og er enig i, at vi kan lære meget af, hvordan vores naboer griber skadesområdet an.   

Kontakt

Gitte Seeberg

Adm. direktør