Lakerer: “Vi vil med til forhandlingsbordet”  

Der er et udbredt ønske i skadesbranchen om, at lakererne selv får mulighed for at tale deres sag og fremføre deres argumenter overfor forsikringsselskaberne, når timepriser og øvrige vilkår skal forhandles.  

Det gælder også hos Ringvejens Autolakereri i Silkeborg, der med i alt 16 ansatte både beskæftiger sig med storvogne, personvogne og industrilakering. 

Det fortæller malermester Klaus Kirkegaard.  

“Hvis vi selv overtog forhandlingen, ville det måske nok ikke nødvendigvis blive nemmere at sikre rettidig regulering og ordentlige timepriser, men der ville være mere fokus på det, og vi vil selv kunne agere direkte på det,” siger han og tilføjer: “Værkstederne har jo ikke fokus på vores overenskomstforhandlinger, så de ved ikke, hvad der skal forlanges.” 

Som det er i dag, er der nemlig for mange af værkstederne, der hænger i bremsen, når timepriserne skal reguleres. Det gælder særligt de mindre værksteder, der måske ikke har ressourcerne til det, eller som har svært nok ved at få deres egne timepriser reguleret, når der forhandles.   

“Der er for dårligt fokus på også at sikre lakerernes indtjening,” siger Klaus Kirkegaard.  

Han fortæller, at han altid gør sine værkstedskunder opmærksom på det, når der er gået 12 måneder siden sidste regulering af timepriserne. Som regel bliver ønsket om regulering efterkommet af de store kunder, mens det er sværere med de mindre.   

Hænger i bremsen

“De små har ofte ikke selv fået reguleret deres timepriser i årevis. Så der er nogen, der hænger i bremsen. Når det er sagt, bliver vi reguleret årligt af de kunder, der giver den største del af vores omsætning. Men hvis vi havde fået de ekstra fem kroner i timen hvert år, ville timeprisen jo ikke ligge så lavt, som den gør i dag,” siger han.   

Han er glad for, at det er lykkedes blandt andet AutoBranchen Danmark at sikre, at datoen for seneste timeprisforhandling nu også fremgår af malerrapporten i Autotaks, så man kan følge med i, hvornår det er tid til at indkalde til forhandlinger.   

Men at overtage forhandlingen selv vil stadig være at foretrække. Og det er faktisk noget, man har overvejet på Ringvejens Autolakereri i flere år, siger Klaus Kirkegaard.   

For generelt er det svært som lakerere, der er underleverandør, at gennemskue konsekvenserne af en timeprisændring, hvis værksteder eksempelvis giver bundlinjerabat eller er underlagt nogle retningslinjer, fordi man er fordelsværksted.  

“Der mudrer billedet, fordi værkstederne har hovedentreprisen. Som autolakerer kan man i dag ikke vide, hvad det reelle billede er, fordi vi ikke forhandler direkte,” siger han.  

Forsikringsselskaber indeksregulerer jo selv

Hvordan en eventuel forhandling, som lakereren indgår i, så skal skrues sammen, er han åben over for:   

“Det behøver ikke være selvstændig forhandling, men vi vil med til bordet og måske have de fem minutter, som er nødvendige for at argumentere.”  

Det er svært, når mange forhandlinger foregår via mail, fastslår han, men det må der findes en løsning på, siger han. Han opfordrer samtidig til, at forsikringsselskaberne er mere åbne for indeksreguleringer.  

“Selskaberne regulerer jo selv deres priser til kunderne hvert år, så de burde også kunne forstå, at vi vil gøre det samme,” siger Klaus Kirkegaard.  

Han appellerer endelig til, at forsikringsselskaberne gør mere for at sikre det gode samarbejde i skadesbranchen:   

Færre malere kan skabe problemer

“Tænk hvis det var et rigtigt samarbejde, hvor pladesmed, maler og taksator stod sammen om at reparere kundens bil så præcist som muligt. Et rigtigt samarbejde, hvor de ikke bare prøvede at løbe om hjørner med os. Det ville være ideelt,” siger Klaus Kirkegaard.  

“Jeg skal nok få, den betaling jeg har fortjent ni ud af ti gange, hvis jeg brokker mig, men det er det, at jeg overhovedet skal ringe og bruge tid på at tjekke, at alt er som det skal være, der er frustrerende. Der er en “går-den-så-går-den”-tilgang, hvor man håber, vi ikke opdager, at vi ikke får det, vi har ret til.”  

Og netop den tilgang kan blive et problem for selskaberne på sigt, spår han.  

“Der bliver færre og færre malere. Jeg tror, det bliver os malere, der i fremtiden kommer til at vælge, hvem vi vil male for. Resten af selskaberne må så ud og transportere deres biler meget langt, hvis udviklingen fortsætter sådan her,” lyder spådommen fra Klaus Kirkegaard.