I alle de år, jeg har været i branchen, har jeg igen og igen hørt det samme budskab: “Hvis bare vi kunne stå sammen, så ville vi alle stå meget stærkere.” Jeg er fuldstændig enig. Alligevel er det som om, at ingen for alvor tager problemet ind. Det fortsætter i hvert fald alt for tit med at være alle mod alle. Og det er uanset, om det handler om bøvl med importører, der uddeler dummebøder og lægger branchen i benlås eller om forsikringsselskaber, der står så stejlt i forhandlinger om timepriser, at det undergraver hele branchens økonomi.
Igen og igen er problemet, at både importører og forsikringsselskaber lykkedes med at spille os i autobranchen ud mod hinanden – hvad end det så er forhandler mod forhandler, værksteder mod lakerere, én brancheorganisation mod en anden brancheorganisation – eller noget helt fjerde.
Og de eneste, der vinder på sigt, er, ja, rigtigt gættet: Førnævnte importører eller forsikringsselskaber.
Blandt os, der burde være bedre til at stå sammen, er der af og til selvfølgelig nogen, der vinder på kort sigt. Men sejren varer som regel kun kort, og kun til vi bliver spillet ud mod hinanden igen i en anden sammenhæng, og en ny er klar til at underbyde andre for at løbe med den kortsigtede gevinst.
Et eksempel er lånebiler. Den første, der tilbød gratis lånebiler vandt sikkert markedsandele på det. Her var en service, som forsikringsselskaberne synes var attraktiv og som vedkommende stod alene med som tilbud. Snart blev gratis lånebiler imidlertid nærmest en branchestandard, som i dag stort set er en adgangsbillet for at få noget at lave i skadesbranchen – og branchen bruger derfor utroligt store summer på det. Fordelen er væk, men udgifterne er der i den grad stadig. Hvem mon ler sidst?
Et andet eksempel er de såkaldte fordelsværksteder. Her blev vi lovet guld og grønne skove og masser af arbejde mod at sænke prisen. Mange gik med på trenden, indtil de fleste var blevet fordelsværksteder – og fordelen var væk. Eller rettere: Fordelen var blevet en fordel for dem, der brugte fordelsværkstederne, ikke dem, der drev dem.
Eller se på salget af nye biler. Her kappes forhandlere om at komme gennem importørernes nåleøjer i en sådan grad, at man har accepteret det som en grundvilkår at skulle lave enorme investeringer for at få lov til at overhovedet at sælge en bil – og tilmed ikke tjene ret mange penge på at sælge den (bilkunderne vil korse sig, hvis de vidste hvor lille forhandlernes gevinst er). I stedet nøjes man med at tjene på ekstraudstyr og service eller kaster sig over at sælge brugte biler. Når man ser på overskuddene hos importørerne, står det krystalklart, hvem der tjener bedst på den nuværende situation.
Jeg forstår godt, at vi selvfølgelig alle har forskellige interesser. Det gælder brugtvognsforhandlere, det gælder nyvognsforhandlere, det gælder lakerere og det gælder værksteder. Og mange har måske heller ikke overskuddet til at tænke på branchen som sådan – eller til at prioritere at styrke branchen, fordi det styrker én selv på sigt. Altså med mindre andre igen løber om hjørner med én og man står tilbage med en lang næse.
Derfor har vi brancheorganisationerne til at tænke på den samlede branche, men også her – må jeg med skam erkende – sker det for tit, at man tænker på sig selv og sine egne først.
DI Bilbranchen har sin niche, SKAD har et andet segment, DBFU og DBR har nogle endnu andre og i AutoBranchen Danmark, hvor vi organiserer bredt på tværs af hele branchen, skal vi favne alle lige fra de mindste autolakerere til de store nyvognsforhandlere, lige fra brugtvognsforhandlerne, der har egen prioriteter til værksteder og leasingselskaber, der har andre.
Jeg ville ønske, at vi alle sammen – både os brancheorganisationer – men også alle, der på hver sin måde arbejder i autobranchen – bliver bedre til at samarbejde. Bliver bedre til at løfte blikket og forstå, at vores kamp ikke skal være mod hinanden, men at vi får meget mere ud af at hæve ambitionsniveauet og ikke lade den laveste fællesnævner og de snævreste interesser diktere. Det vil vi i hvert fald insistere på at gøre i AutoBranchen Danmark.
Kontakt
