Bilforhandlere

Ny mulighed for rentefrie lån

Som led i Folketingets corona-hjælpepakker, får autobranchen igen mulighed for at låne rentefrit af staten. Det gælder skatte og momsfrister i april og maj måned.

Folketinget har vedtaget endnu en hjælpepakke til dansk erhvervsliv, der kan bruges til at afværge de økonomiske effekter af corona-krisen. Ligesom ved tidligere hjælpepakker er der tale om lån svarende til den indbetalte A-skat, AM-bidrag og for nogle virksomheders moms.

De nye initiativer er:

  • Rentefrit lån svarende til indbetalt A-skat og AM-bidrag i april 2021 (Tilbagebetales 1. februar 2023)
  • Rentefrit lån svarende til den udskudte betaling af A-Skat og AM-bidrag for maj 2021. (Tilbagebetales 1. maj 2023.
  • For mellemstore virksomheder: Rentefrit lån svarende til indbetalt moms for første kvartal 2021, der skal afregnes den 1. juni 2021. (Tilbagebetales 1. november 2022)

Der vil i lighed med tidligere ordninger skulle ansøges om lånene. Der vil også være restriktioner for virksomheder under konkursbehandling, rekonstruktion mv.

Kontakt

Juridisk hotline