Elbiler

ABAF rykker til Dansk Erhverv

AutoBranchens Arbejdsgiverforening (ABAF) bliver en del af Dansk Erhverv, når medarbejderne rykker ind pr. 1. januar 2020.

ABAF er særligt kendt for branchekendskabet og den grundige og personlige vejledning til AutoBranchen Danmarks medlemmer. De dyder holder ABAF fast i, når adm. direktør Marietta Bak Seemholt og medarbejderne nu kommer ind under Dansk Erhvervs store hat i den gamle børsbygning i Københavns centrum.

Flytningen, som blev enstemmigt vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling i ABAF i sidste uge, skal ses som et udtryk for, at der sker store strukturændringer i sektoren. Det betyder, at der er brug for en stærk organisation til at skabe de bedste rammebetingelser for branchens virksomheder. Derfor er det en stor fordel, at ABAF’s medlemmer via Dansk Erhverv nu får del i en bredere ekspertise på en lang række områder.

”Det er virkelig stort for ABAF og AutoBranchen Danmark. Dansk Erhverv har 50 jurister, og det giver medlemmerne mange muligheder for en endnu stærkere rådgivning. Vi har fået en god aftale, og det er en aftale, vi har arbejdet længe på. Det er ikke mindst glædeligt, at Marietta Bak Seemholt også kan fortsætte sit virke for medlemmerne, så de fortsat kan nyde godt af hendes dedikerede arbejde og store viden,” siger Hans-Jørgen Jørgensen, bestyrelsesformand i AutoBranchen Danmark.

Dansk Erhverv forhandler og varetager medlemsinteresser på cirka 300 branche- og virksomhedsoverenskomster, og medlemmerne får adgang til en bred palet af viden på områder som personalesager, virksomhedsdrift, arbejdsmiljø og medarbejderudvikling. Samtidig får medlemmerne adgang til et stort katalog af netværksdeling og kurser.

For medlemmer af AutoBranchens Arbejdsgiverforening bliver mulighederne altså udvidet.

Samarbejdet med Dansk Erhverv betyder, at du som ABAF-medlem også skal være medlem i Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Samtidig ophører tilknytningen til SAMA (Sammenslutningen af mindre arbejdsgiverforeninger). Den professionelle rådgivning indenfor det ansættelsesretlige område vil fortsætte som hidtil, herunder alle opgaver vedrørende arbejds- og ansættelsesretlige spørgsmål, samt spørgsmål i relation til arbejdsmiljø, uddannelse, lønstatistik og HR. Det nye kontingent kommer til at udgøre aktuelt 0,235 procent af den kontingentpligtige lønsum. Det årlige minimumskontingent er på 4.330 kroner  – reguleres med lønprisudviklingen (DA’s lønstatistik). Kontingent til Dansk Arbejdsgiverforening er indeholdt i kontingent til Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Kontingentet til Dansk Erhverv Arbejdsgiver dækker samtlige udgifter i forbindelse med den samlede rådgivning og arbejdsmarkeds-/uddannelsespolitiske interessevaretagelse.

ABAF har hele tiden været kendt for sit full-servicekoncept, hvor man ud over den generelle telefoniske rådgivning og retssagsførelse også udfærdiger alle typer af ansættelsesretslige skrivelser fra opsigelser til fratrædelsesaftaler, advarsler og ansættelseskontrakter. Sådan vil det fortsat være.

ABAF er specialister i overenskomsterne for både mekanikere, vognmalere og overenskomstansatte funktionærer og medarbejdere ansat på individuel kontrakt.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at Dansk Erhverv scorer højt på medlemstilfredshed i den seneste undersøgelse:

  • 94 pct. af medlemmerne tilfredse med den juridiske rådgivning
  • 90 pct. af medlemmerne tilfredse med Dansk Erhvervs arbejdsmiljørådgivning
  • 84 pct. af medlemmerne tilfredse med HR og ledelsesudvikling
  • 90 pct. af medlemmerne mener at Dansk Erhverv tilbyder netværk og arrangementer der er relevante for deres virksomhed.

Flytningen sker pr. 1. januar 2020.

[fusion_tagline_box backgroundcolor=”” shadow=”no” shadowopacity=”0.70″ border=”1″ bordercolor=”” highlightposition=”left” content_alignment=”left” link=”” button=”” linktarget=”_self” modal=”” button_size=”” button_type=”” button_shape=”” buttoncolor=”default” title=”Medlemsskab hos ABAF” description=”” margin_top=”” margin_bottom=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” animation_type=”” animation_direction=”left” animation_speed=”0.3″ animation_offset=””]

Sammenfattet giver et medlemskab af AutoBranchens ArbejdsgiverForening dig:

  • Full-service-sagsbehandling blandt andet i form af udarbejdelse af ansættelsesretlige skrivelser.
  • Forhandling med fagforeningerne, fx vedrørende afskedigelser og fratrædelsesaftaler.
  • Rådgivning i personalemæssige spørgsmål lokalt i virksomhederne.
  • Mæglingsmøder lokalt i virksomhederne samt fællesmøder i DA.
  • Faglige udvalgsmøder (lærlingesager), Tvistighedsnævn, Afskedigelsesnævn og retssager.
  • Styrkelse af faglighed inden for personalejura og øvrige personalemæssige spørgsmål gennem adgang til Kompetence- og Udviklingsfonde.
  • Mulighed for at benytte feriekortordning. Endvidere udbyder vi kurser i ”Personalejura og overenskomstforståelse”, som giver medlemmerne en mulighed for at få en indføring i generel personalejura og i de enkelte ABAF-overenskomster med henblik på at lette medlemmernes personaleadministration i hverdagen.

Et medlemskab hos ABAF betyder, at du/virksomheden:

  • Får ensrettede, korrekte og lovlige ansættelsesbeviser uden brug af dyre advokattimer.
  • Får korrekte afskedigelsesskrivelser eller tilfredsstillende fratrædelsesaftaler og herved undgår fordyrende afskedigelser.
  • Gør virksomheden mere konkurrencedygtig og attraktiv ved at dygtiggøre medarbejdere gennem efteruddannelse og kompetenceudvikling såsom personalejura, ferielov, kontrakter og overenskomster.
  • Kan beholde feriepenge i virksomheden.

[/fusion_tagline_box]