I kraft af en ny fordelsaftale mellem AutoBranchen Danmark og Velliv, er der nu mulighed for, at virksomheder i autobranchen kan få en pensionsordning med en meget flot historik på afkastet dermed se pensionsordningerne vokse mest muligt. Velliv har i de første 11 måneder af 2020 klaret sig bedst på markedet i produktet vækstpension middel risiko og 20 år til pension. Samtidig kan Velliv tilbyde konkurrencedygtige forsikringsdækninger til medarbejderne. Dækninger, som også kan komme arbejdsgiveren til gode, samt en grundig og personlig rådgivning med individuelle anbefalinger.
På grund af aftalen med AutoBranchen Danmark tilbyder Velliv en rigtig attraktiv rammeaftale til virksomheder i autobranchen uanset størrelse. Pensionsselskabet er af revisionsselskabet Ernst & Young og Finanswatch for ganske nylig blevet kåret til Danmarks bedste pensionsselskab for anden gang på tre år. Det skyldes blandt andet, at man år efter år leverer afkast, som er blandt de bedste eller med andre ord, at Velliv er gode til at få kundernes penge til at vokse.
“Velliv er et kundeejet selskab, ejet af Velliv Foreningen, og kunderne i Velliv er automatisk medlem af Velliv Foreningen. Foreningen har mulighed for at betale 80 procent af overskuddet tilbage til medlemmerne i form af bonus. De seneste tre år er der samlet udbetalt omtrent 5.500 kroner for en opsparing på en million kroner. Det er et af de forhold, der adskiller Velliv fra konkurrenterne. Og samtidig må man sige, at vi historisk set har været gode til at sikre kunderne gode afkast på deres pensionsordning,” fortæller Henrik Broch, der er Partnerchef i Velliv.
Som kunde får du også en attraktiv forsikringspakke, som omfatter dækning for tab af erhvervsevne, kritisk sygdom, dødsfaldsdækning og sundhedssikring.
“Det er vigtigt at understrege, at selv små virksomheder får gode vilkår med lave omkostninger og den attraktive forsikringspakke,” siger Henrik Broch og minder igen om det høje afkast, der får formuen til at vokse.
For arbejdsgiveren er der en tryghed i, at medarbejderne og deres familier har en god forsikringsdækning. Arbejdsgiveren er i øvrigt, via tab af erhvervsevnedækningen, også bedre stillet rent økonomisk, hvis en medarbejder mister evnen til at arbejde. Og lige præcis for arbejdsgiveren eller for den mindre selvstændige erhvervsdrivende, er en god rådgivning vigtig.
På det område tilbyder Velliv rådgivning til selvstændige, der sparer op i sin virksomhed.
“Specielt til ejere af en virksomhed er der mulighed for at få rådgivning om de muligheder der kan ligge i at tænke virksomhedens overskud ind som en del af en pensionsordning også i forhold til eventuel planlægning af arv. Dette vil give den selvstændige en pensionsplan, der sikrer et godt overblik og rådgivningen vil naturligvis ske i tæt samarbejde med virksomhedsejerens revisor siger Henrik Broch”.
Velliv taler gerne med virksomheder, som allerede har en firmapensionsordning og måske vil undersøge, om mulighederne er bedre i den nye fordelsaftale for autobranchen. De taler også gerne med virksomheder, som slet ikke er kommet i gang med en firmapensionsordning til medarbejderne endnu.
“Hvis I ikke har en firmapensionsordning i din virksomhed, så bliver du en mere attraktiv arbejdsgiver ved at gøre det. Har I allerede en firmapensionsordning i firmaet, så tilbyder vi at se på om vi kan gøre det bedre, og det er i øvrigt slet ikke besværligt at skifte selskab,” understreger Henrik Broch.
Et skift af selskab er hverken særlig omfattende eller kræver en masse papirarbejde. Velliv ordner papirarbejdet og tilbyder rådgivning af virksomhed og medarbejdere om deres muligheder i den nye ordning.”
Vil du vide mere om mulighederne. Kontakt Henrik Broch, Partnerchef i Velliv, telefon 25292253 eller Henrik Bitzer, chef for Partnerskaber i AutoBranchen Danmark, telefon 31474997.