”Relevans er faktisk nøgleordet. De fordelsaftaler, vi indgår, skal gøre en forskel for medlemmerne. Enten kan medlemmerne tjene penge ved at sælge et produkt, eller også kan de spare penge, når de køber et produkt eller en ydelse,” fortæller Henrik Bitzer, der er chef for partnerskaber i AutoBranchen Danmark.
Henrik Bitzer peger på, at fordelsaftalerne er en del af det samlede tilbud af ydelser til organisationens medlemmer. Ydelser, der handler om at skabe værdi for medlemmerne.
”Nogle af aftalerne har løbet i rigtigt mange år, mens der også løbende kommer nye til. Det handler dog først og fremmest om kvalitet fremfor kvantitet, og derfor lægger vi også et stykke arbejde i at udvikle de bestående aftaler, så vi hele tiden er sikre på, at de er opdateret og relevante for medlemmerne,” siger han.
Henrik Bitzer understreger, at han i sit daglige arbejde bestræber sig på at lave aftaler med virksomheder inden for områder, som medlemsvirksomhederne enten dagligt eller med mellemrum har brug for i deres arbejde.
I skrivende stund rummer fordelskataloget 19 aftaler, der dækker alt fra finansiering med Santander og forsikring med Gjensidige til garantiordninger, lønsystemer, autoruder, brændstof, pension og advokatbistand. Bare for at nævne nogle af områderne.
Yderligere et par aftaler er på vej og vil blive tilføjet til kataloget i løbet af kort tid.
Se fordelskataloget her (kræver login).
Har du spørgsmål om fordelsaftaler så kontakt Henrik Bitzer, chef for partnerskaber, telefon 3147 4997 eller konsulent Flemmings Ransborg, telefon 2530 4650.