Bilforhandlere

Gevinst til de hurtigste: Skrotpulje til dieselbiler åbner igen

Puljen til forhøjet skrotningspris for dieselbiler åbner igen den 24. februar 2020 og gælder for dieselbiler, der er indregistreret første gang før 2006. Skrotbeløbet hæves fra de nuværende 2.200 kr. og til 5.000 kr.

Sammenlagt er der afsat 26 millioner kroner til den nye dieselpulje, og ordningen er ligesom i 2019 begrænset, så det er efter først-til-mølle-princippet.

Kortfristet ordning

Den særlige pulje til udbetaling er kun åben for ansøgninger i en begrænset periode og lukker senest 31. marts 2020. Derfor gælder det for dieselbilsejerne om at være hurtige.

Sidste år faldt forhøjelsen af skrotningsgodtgørelsen bort 1. juli 2019, og puljen blev således opbrugt på meget kort tid på trods af, at der var afsat et langt større beløb.

Miljøstyrelsen forventer derfor, at det formentlig bliver et spørgsmål om få uger, før puljen i år er brugt op.

Ophuggeren udleverer attest

Hvis man ønsker at skrotte en bil, skal den afleveres hos en godkendt ophugger. Hos ophuggeren udfyldes en diesel-attest sammen med en traditionel skrotningsattest, og begge papir-attester sendes derefter samlet til Miljøordning for Biler.

Hvis man ønsker at udnytte den forhøjede skrotningsgodtgørelse, skal det nye digitale skrotningssystem således ikke benyttes. For at have ret til en skrotningsgodtgørelse, skal bilen være afmeldt i Motorregistret. Man kan med fordel kontakte en godkendt autoophugger, som kan hjælpe med afmelding.

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper