Home » Juridisk rådgiver Ida hjælper dig med skat, moms og kontrakter

Juridisk rådgiver Ida hjælper dig med skat, moms og kontrakter

Har du spørgsmål om skatter, moms og kontrakter, er din juridisk fagperson Ida Nynne Daarbak Jensen.

Hun arbejder som jurist hos AutoBranchen Danmark og kan hjælpe medlemmer, hvis de er i tvivl eller har brug for juridisk vejledning til blandt andet at udforme korrekte salgskontrakter og få styr på de relevante punkter i købeloven.

Hun kan også hjælpe med at sikre, at bilforhandleren indbetaler den korrekte registreringsafgift til Motorstyrelsen – hverken mere eller mindre. I videoen kan du komme tættere på, hvordan hun hjælper medlemmer.

”En af mine vigtigste opgaver er at yde support til bilforhandlere, som med god grund er forvirrede over de mange regler og regelændringer, som har ramt autobranchen i den seneste tid. Vi er også i tæt dialog med Motorstyrelsen og eksterne partnere, der kan hjælpe dig gange, hvor vores viden slipper op”, siger Ida Nynne Daarbak Jensen.

Mød Ida i videoen her:

Idas kontaktinfo:

idj@abdk.dk

53 55 14 00

Hjælp til nye kontrakter

Et af de mest højaktuelle emner for Ida Nynne Daarbak Jensen er at rådgive bilforhandlere om nye 2020-krav til alle køb- og salgskontrakter.

“Fremover skal der foreligge én kontrakt ved alle køb og salg af biler. Den betalte registreringsafgift skal fremgå ved alle biler, brugte, som nye, der skal afgiftsberigtiges. Før var det kun registrerede virksomheder, der skulle overholde denne regel, og kun ved salg”, fortæller Ida Nynne Daarbak Jensen og tilføjer:

“Er man i tvivl om, hvordan man skal gøre, skal man endelig ringe”.

Altid opdateret med nyeste jura

Læsere af fagavisen Motor-magasinet vil også have opdaget, at Ida Nynne Daarbak Jensen er flittig skribent til en fast jura-klumme i avisen. Her tager hun højaktuelle emner op, som i skrivende stund har stor betydning for forhandlerne.

“Samtidig med det holder min afdeling og jeg dagligt øje med, hvilken ny lovgivning, som påvirker autobranchens aktører. Det juridisk område udvikler sig hele tiden, og vi sørger så vidt muligt for, at medlemmer er opdaterede. “, siger Ida Nynne Daarbak Jensen.

Politisk påvirkning

En anden af Ida Nynne Daarbak Jensens opgaver er at udarbejde høringsbreve til politikerne.

“Det gør vi løbende, så vi sikrer, at erhvervsvilkårene er så gode som muligt for medlemmerne af AutoBranchen Danmark”.

Kontakt en juridisk rådgiver2020-01-23T15:02:58+01:00
  • Kontakt en af vores jurister på det her link.
  • Læs mere om alle vores juridiske ekspertområder her.
  • Endnu ikke medlem af AutoBranchen Danmark? Meld din virksomhed ind her.
  • Læs mere om alle de fordelsaftaler, I opnår som medlem her.