Bilforhandlere

Login giver adgang til fordele og nyheder

Husker du at logge ind på AutoBranchen Danmarks hjemmeside fra tid til anden? Hvis ikke, så skulle du tage at gøre det. Der er nemlig masser af fordele at hente. Samtidig er der fordele at hente ved at flere medarbejdere opretter sig til at modtage vores nyhedsbrev. Det gælder både salg, eftermarked, direktion og administrationen.

Både i nyhedsbrevet og på hjemmesiden, er der nemlig viden at hente om fordelsaftalerne, som giver mulighed for øget indtjening eller kontante besparelser. Der er også tips og tricks og vigtige nyheder, som er gemt bag login, så de er forbeholdt AutoBranchen Danmarks medlemmer.

Det kan være tips og tricks om skadesberegningssystemet Autotaks.  Det kan også være tips og tricks om elbiler og omstilling af værkstedet til reparation af el- og hybridbiler, en masse om drift af værkstedet, nyheder om tendenser fra ind- og udland, arbejdsgiverstof samt ikke mindst de meget læste og væsentlige juridiske nyheder, der kan være alt fra nye lovgivningsmæssige krav og retningslinjer til afgørelser og tolkninger i ankenævnssager.

”Fordelsaftalerne og de emner, vi behandler i nyhedsbreve og fortæller om på hjemmesiden, er målrettet medlemmernes behov. Der er nyheder for alle grene af virksomhederne i autobranchen – både inden for salg og eftermarked. Derfor er det en god måde at sikre, at din virksomhed får valuta for medlemskontingentet, når flere i virksomheden for mulighed for at se med. Og lige præcis valuta for kontingentet, får man ved at benytte fordelsaftalerne. Her kan kontingentet endda tjene sig hjem mange gange,” siger Charlotte Brix Andersen, leder af Medlemsservice, Forretningsudvikling og Kommunikation i AutoBranchen Danmark.

Skal virksomhedens medarbejdere deltage på et af AutoBranchen Danmarks kurser, kan de selv tilmelde sig ved at få login til hjemmesiden. I modsætning til tidligere, hvor en central person i virksomheden skulle tilmelde medarbejderne til kurser, kan medarbejderne selv gøre det, hvis de har en profil på hjemmesiden. Det vil samtidig give dem mulighed for at læse alt på hjemmesiden.

Med andre ord. Din virksomhed får bedst udbytte af medlemsfordelene, når alle afdelinger og så mange medarbejdere som muligt, har oprettet profil og kan tage imod de input, tips og tricks og tendenser, som AutoBranchen Danmark følger i ind- og udland.

Har du ikke en profil, og er du ansat hos en virksomhed, der er medlem hos AutoBranchen Danmark, kan du helt selv oprette din profil på vores hjemmeside. Du skal blot holde musen over login oppe i højre hjørne og trykke “Opret profil”, så vil du automatisk blive guidet gennem oprettelsen.

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation