Med andre ord vil langt flere biler på både mekaniske værksteder, karrosseriværksteder og hos autolakererne have stærkstrøm ombord – og det har stor betydning for de forholdsregler, man skal tage sig.
Samtidig med det efterlyser flere organisationer lovgivning på området og større grad af implementering på erhvervsuddannelserne – uanset om man vil være personvognsmekaniker, autolakerer eller karrosseritekniker.
Af samme årsag har AutoBranchen Danmark i samarbejde med erhvervsskolen College360 i Silkeborg udarbejdet et specialdesignet kursus til sikker håndtering af el- og hybridbiler.
Nicky Bobak er eftermarkedschef hos AutoBranchen Danmark og uddyber, hvorfor et kursus i håndteringen af biler på strøm giver rigtig god mening lige nu.
“Langt fra alle værksteder eller bilhuse får udstukket retningslinjer til sikker håndtering af el- og hybridbiler fra eksempelvis en importør. AutoBranchen Danmark har skabt det her kursus og for at sikre, at så mange som muligt arbejder så sikkert så muligt med de her stærkstrømsbiler”, siger Nicky Bobak.
“Og da vi potentielt set står over for nogle år med langt større salg af el- og hybridbiler, er det nu, værkstederne skal geare sig”.
- Har du som autolakerer styr på, hvad en ATEX-zone er?
- Hvad gør du med batteripakken i en malerkabine?
- Hvordan sikrer en karosseritekniker sig, at det er sikkert at arbejde på en el- & hybridbil i forbindelse med fx svejsearbejde?
Det er nogle af de vigtigste spørgsmål, som du får besvaret på kurset i håndtering af el- og hybridbiler, der er udarbejdet af AutoBranchen Danmark i samarbejde med College360 i Silkeborg.
Læs mere om kurset, der afholdes i Silkeborg, her