Eftermarked

Nye regler for affaldssortering kan ramme værksteder allerede til juli

En politisk aftale om mere genanvendelse og bedre sortering af affald kan få betydning for autoværksteder allerede 1. juli 2021.

Hvis du har samme adresse, som dit værksted, skal du nemlig fra 1. juli 2021 sortere dit affald i ti forskellige typer – hvis du eller din virksomhed ikke allerede gør det. Jesper Hviid Nielsen, direktør i ABAS Miljøservice uddyber:

“De er desværre de færreste, som er klar over, at reglerne kan gælde for dem allerede fra sommeren 2021, hvis de deler adresse med deres virksomhed. Er det ikke tilfældet, skal den nye affaldssortering være implementeret inden 31. december 2022”, siger Jesper Hviid Nielsen fra ABAS Miljøservice.

Især mindre værksteder

Langt de fleste større værksteder, skadesværksteder og autolakerere har faste rammer for deres affaldssortering, og mange har særskilte aftale med eksterne firmaer til forsvarlig afhentning af affaldet. Derfor vil de strammere regler kunne ramme især de mindre værksteder, vurderer Jesper Hviid Nielsen fra ABAS Miljøservice.

“Det er nok primært de mindre værksteder, der lige skal ind i regelsættet, som betyder en del mere sortering. Men også her vil man kunne benytte sig af ordninger, hvor visse dele af affaldet eksempelvis hentes i mærkede sække, frem for at man skal have meget store og dyre containere stående til de fragmenter af affaldet, man måske ikke har ret meget af på måneds- eller årsbasis”, siger Jesper Hviid Nielsen.

Nye og fælles piktogrammer

Den politiske aftale betyder, at alle Danmarks 98 kommuner skal ensrette deres indsamling og håndtering af affald – og det samme skal borgerne. Konkret skal affaldet sorteres i ti forskellige grupper, som du kan se vist herunder med de ti nye piktogrammer.

Kontakt

Nicky Bobak

Eftermarkedschef- og Brugtvognsekspert