(Bemærk, at artiklen er udgivet 19. marts 2020 og at hjælpepakker, lovgivning og øvrige tiltag i corona-krisen kan have ændret sig. Gå til vores tema-univers for de nyeste historier)
Som følge af en aftale mellem Dansk Metal og ABAF vil virksomheder omfattet af Overenskomst mellem Dansk Metal og AutoBranchens ArbejdsgiverForening der som en konsekvens af COVID-19 oplever udefrakommende og ekstraordinære driftsforstyrrelser, som standser driften helt eller delvis, der indebærer, at man ikke er i stand til at beskæftige et antal medarbejdere, som følge heraf uden varsel hjemsende de pågældende medarbejdere uden løn, idet parterne er enige om, at der er tale om force majeure.
ABAF gør opmærksom på, at virksomhederne ikke kan anvende hjemsendelsesordningen sammen med ordningen om hjemsendelse med lønkompensation. Vælger man således at benytte hjemsendelse af sine mekanikere uden løn i henhold til ovennævnte organisationsaftale, vil man som ordningerne foreligger pt. ikke kunne anvende hjemsendelse med lønkompensation for eksempelvis sine sælgere eller andre funktionærer.
ABAF har samme ordning på sin overenskomst med Malerforbundet i Danmark jf. § 10, stk. 8, men også her gør det sig gældende, at ordningerne ikke kan kombineres.
Har man derfor brug for at anvende hjemsendelse på sine funktionærer og/eller funktionærlignende ansatte, bør man anvende hjemsendelse med lønkompensation på alle ansatte, man vurderer at have behov for at hjemsende.
Vi gør også opmærksom på, at aftalen ikke finder anvendelse for tillidsrepræsentanter eller medarbejdere med samme beskyttelse som tillidsrepræsentanter herunder arbejdsmiljørepræsentanter.
Vejledning om lønkompensation
Følg med i de seneste nye fortolkninger vedrørende anvendelse af hjemsendelse med lønkompensation her
Q&A om arbejdsgiverspørgsmål
Følg med i vores Q&A vedrørende arbejdsgiverspørgsmål her
Vi opfordrer til stadighed alle medlemmer til dagligt at opdatere sig på vores hjemmeside og i ovennævnte artikler, da området udvikler sig hastigt.
KONTAKT
AutoBranchens ArbejdsgiverForening, ABAF
Marietta Bak Seemholt Marc Risvang
Telefon: 3374 6268 Telefon: 3374 6269
Mobil: 4194 8157 Mobil: 3116 9384