Bilforhandlere

Pressemeddelelse: Opbrugt skrotpulje viser stor lyst blandt danskerne til at fjerne gamle dieselbiler

Miljøstyrelsen kan endnu engang konstatere, at danskerne er yderst villige til at skrotte de ældre dieselbiler, hvis de får en økonomisk gulerod for at gøre det.

En ny skrotpulje på 26 mio. kr. blev åbnet 24. februar 2020 og blev allerede opbrugt 11. marts. Det betyder, at 9.000 gamle og forurenende biler er fjernet fra de danske veje. For forbrugerne betød det en øget skrotpræmie for dieselbiler ældre end år 2006 på 5.000 kr. mod normalt 2.200 kr.

AutoBranchen Danmark mener, at politikerne bør åbne en ny permanent pulje, fordi metoden viser sig yderst effektiv. Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark, uddyber:

”En højere skrotpræmie bør gøres permanent, og der bør hurtigst muligt åbnes for en ny pulje. En grøn omstilling af vores bilpark er mest effektiv, hvis der er gevinster i begge ender for forbrugerne. Både når de køber bilerne, men også når forbrugerne vil af med de mest miljøskadelige”, siger Gitte Seeberg.

Mindst 140.000 dieselbiler tilbage

Ville man som bilejer opnå den forhøjede skrotpræmie, skulle bilen være ældre end 2006. Tal fra bilstatistik.dk, der samler alle tal over den danske bilpark, viser, at der nu findes mindst 140.000 dieselbiler, som er indregistreret før 2006 i Danmark.

”Der er lang vej igen for at fjerne de mest sundhedsskadelige biler fra de danske veje, og derfor har vi brug for en permanent ordning til at fjerne gamle og udtjente dieselbiler så effektivt som muligt ”, siger Gitte Seeberg fra AutoBranchen Danmark.

Især biler før 2011 er værst

Moderne dieselbiler fra efter 1. januar 2011 er omfattet af den såkaldte Euro 5-norm og er alle fra fabrikken udstyret med partikelfilter (DPF). Et partikelfilter reducerer antallet af sodpartikler fra motoren. Uanset type af filter, mindsker et partikelfilter udledningen af sodpartikler med 95 procent.

”I det store perspektiv opnår vi den største miljøgevinst ved at få fjernet dieselbiler fra før 2011. Derfor bør puljen udvides, så staten også giver en økonomisk gevinst for at få de biler væk fra vejene”, udtaler Gitte Seeberg fra AutoBranchen Danmark.

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper