Fradrag til firmabilsejere er vigtig i forhold til den vedvarende grønne omstilling af brugtbilsmarkedet i Danmark, der er afhængig af en løbende tilstrømning af flådebiler, som er ude af deres erhvervsleasingkontrakter.
2020 har været et historisk godt år for el- og hybridbiler, som der er indregistreret flere af end i noget andet år i Danmark. Det betyder også, at langt flere flådebilsejere har tegnet sig op til især hybridbiler i firmabilssegmentet, som eksempelvis en VW Passat GTE eller en BMW 3-serie plugin hybrid.
Netop flådebilerne er en afgørende kanal for tilstrømningen af brugte el- og hybridbiler, der typisk tjener firmaerne i mellem seks og 36 måneder, primært sidstnævnte. Herefter vil mange af dem blive sat til salg på det brugte marked. Her i 2020 gives der samtidig et særligt fradrag til grønne firmabiler.
Nedsættelsen gives ikke som et nedslag i bilens beskatningsgrundlag, men som et nedslag i den månedlige skattepligtige værdi. Nedslaget udgør som tidligere nævnt et beløb på 3.333 kr. pr. måned i perioden 1. april til 31. december 2020.
Det har været en ordning, som man tydeligt kan mærke på Bilbasen i forhold til interessen og søgningerne på især plugin hybridbiler, fortæller Jan Lang, markedsanalytiker på bilportalen.
”Lettere brugte firmabiler er en driver for teknologiudviklingen blandt de brugte biler, som sættes til salg i Danmark. Det gælder også i forhold til motorteknologi og dermed bilernes klimapåvirkning. Den første store bølge for interessen for hybridbiler kom samtidig med det her grønne firmafradragsordning”, siger Jan Lang og fortsætter:
”Og anden bølge kom med Ford Kuga, der i flere måneder har været den mest solgte nye bil i Danmark, og som samtidig fik antallet af søgninger på hybridbiler til at stige med over 10 procent alene i september 2020”.
De seneste fem måneder har, både når det gælder til batteribiler og de konventionelle, været historisk gode, hvis man kigger på transaktioner på Bilbasen. Det betyder over 260.000 transaktioner i perioden maj til september 2020, hvilket er knap 15 procent flere end samme periode i 2019.