Elbiler

Søndag var sidste chance for at stemme til Auto Awards

For femte år i træk danner Cirkusbygningen i København rammerne for Auto Awards. Fordelt over 24 kategorier skal de bedste, dygtigste, mest moderne, mest opfindsomme og alt muligt andet kåres.

Inden det sker tirsdag den 19. november, har både autobranchen og privatpersoner mulighed for at stemme. Fristen for at afgive stemme udløber på søndag den 17. november.

”Der er virkelig godt gang i afstemningen på hjemmesiden, så vi er allerede glade, men alle er velkomne, så se endelig at få stemt,” siger arrangør Sean Fitzgerald Coard, der også står bag Auto Awards i Sverige.

Se de nominerede og afgiv din stemme på kåringens hjemmeside. 

Blandt de 24 kategorier findes Årets Nybilsforhandler, Årets Brugtbilsforhandler, Årets Værksted, Årets Karrosseriværksted, Årets Autolakerer, Årets Markedsføringskampagne, Årets Synshal, Årets Merkantile Uddannelse og Årets Tekniske Uddannelse blandt flere andre. Der er også kategorier inden for leasing og forsikring.

En bredt sammensat jury har været med til at udvælge de nominerede i hver enkelt kategori. I juryen er blandt andet AutoBranchen Danmarks adm. dirketør, Gitte Seeberg, og chef for forretningsudvikling, medlemsservice og kommunikation, Charlotte Brix Andersen. Både juryen, autobranchen og offentligheden kan stemme, og deres stemmer vægtes efter et regelsæt, som findes på kåringens hjemmeside.

Skuespiller og entertainer Martin Brygmann er vært for Auto Awards 2019. Når han byder velkommen i Cirkusbygningen den 19. november klokken 18.30, er der garanti for underholdning og god mad.

Det er fortsat muligt at købe adgangsbillet på hjemmesiden