Bilforhandlere

Skoler, virksomheder og staten må sikre praktikpladser sammen

Coronakrisen har presset virksomhederne i mange brancher. Det betyder, at masser af virksomhedsejere har nok at gøre med at holde butikken i gang og sikre en omsætning. Andre er slet og ret bekymrede for fremtiden. På den baggrund risikerer vi, at en lang række unge mennesker på erhvervsuddannelser får svært ved at finde en praktikplads. Det skal vi sammen forsøge at lave om på, så vi også har faglærte nok om tre år, fire år og 10 år.

Debatindlæg udgivet på Altinget.dk. Du kan finde indlægget her.

Af: Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) og Gitte Seeberg, adm. direktør AutoBranchen Danmark

Uanset de usikre tider, kan vi ikke lukke øjnene for, at der fremover kun vil blive brug for endnu flere faglærte til at holde de danske virksomheder i gang. Et scenarie er, at vi kommer til at mangle 60.000- 70.000 faglærte i 2025 jf.  Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det er et problem for mange brancher, som er afhængige af faglært arbejdskraft. Inden for autobranchen bliver der bl.a. brug for flere mekanikere, autolakerere og karrosseriteknikere for at kunne følge med fremtidens efterspørgsel.

14.500 unge skal søge praktikplads

Vi har en helt særlig trepartaftale i Danmark, som giver et massivt økonomisk tilskud til virksomhederne, når de tager elever og lærlinge nu og her og frem til årsskiftet, hvor aftalen udløber.

Det er vores håb, at virksomhederne tager godt imod de godt 14.500 unge, der hen over sommeren og efteråret skal ud at søge en praktikplads.

Aftalen er en løsning, der kigger på den akutte situation, men der er også brug for, at vi tænder det lange lys for erhvervsuddannelserne og kigger endnu længere frem end til næste årsskifte.

Gør det nemmere

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har udarbejdet et idékatalog med tiltag, der understøtter praktikpladssituationen. Nogle af de tiltag, der peges på, handler om at gøre det nemmere for virksomhederne at tage en lærling. Det skal ikke være regler og blanketter, der udgør barrieren for at tage en lærling.

Andre forslag handler om bredere grundforløb 2, der leder til flere hovedforløb, som kan bidrage til at imødekomme mobiliteten af erhvervsuddannelseseleverne ift. arbejdsmarkedets behov.

Ligeledes kunne man politisk se på muligheden for praktikkollegier, hvor yngre elever kan bo under trygge forhold, hvis de vælger en praktikplads langt fra deres hjem. Det kan sammentænkes med den skolehjemsmulighed, der er i dag.

Del praktikpladserne

Alle disse forslag kunne fint sættes i værk. I autobranchen kigger vi særligt ind i det økonomiske aspekt. Et forslag kunne være at dele udgiften, så virksomheden kun betaler elevens løn, når han eller hun er i virksomheden, mens lønnen i skoleperioden dækkes helt af offentlig støtte, eller fra de omtalte AUB-midler.

 Et andet forslag kunne være, at virksomheder med elever ”låner” elever fra skolepraktik i de perioder, hvor deres egne elever er på skole, idet vi må forvente, at der bliver flere elever, der vil skulle benytte sig af skolepraktik.

På den måde får eleverne i skolepraktik brugbar erfaring fra virksomhederne, og virksomhederne får ekstra arbejdskraft i perioder, hvor egen elev er på skole. Kravet skal naturligvis være, at det kun er virksomheder med elever, der må benytte sig af ordningen, og at kvaliteten i skolepraktikken prioriteres, så eleverne bevarer motivationen og bliver så attraktive som muligt for virksomhederne.

Vind i sejlene

Det altafgørende er, at erhvervsuddannelserne holdes oven vande og gives vind i sejlene. Danmark står overfor en stor mangel på faglærte allerede om få år. Kommende elever og deres forældre skal kunne stole på os, når vi siger, at en erhvervsuddannelse er en god idé.

Derfor er udfordringen at sikre tillid til, at det er muligt at få en praktikplads, når man vælger en erhvervsuddannelse. Den opgave kan hverken staten, skoler eller erhvervslivet løse alene. Men hvis vi arbejder tæt sammen, kan vi forhåbentlig tage de skridt, der skal til.

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper