Bilforhandlere

Styrelse skærper kontrol: Sådan undgår du store efterkrav på for lidt betalt afgift

Motorstyrelsen intensiverer sin kontrol af bilforhandlere. Det sker for at sikre, at bilforhandlere betaler den registreringsafgift, de skal, og som de har oplyst over for kunderne.

Dealership Lot Full of Cars. Automotive Sales Industry. Brand New and Pre Owned Vehicles For Sale.

Motorstyrelsens øgede fokus på området sker, fordi styrelsen er blevet gjort opmærksom på, at der i flere tilfælde har været uoverensstemmelser i de beløb, som bilforhandlerne har betalt til staten.

Fuld pris og pris uden registreringsafgift på købskontrakten

Ida Nynne Daarbak Jensen, jurist hos AutoBranchen Danmark, får i de her dage ekstra mange henvendelser om problematikken. Hun guider her til, hvad man som forhandler skal gøre for at håndtere beregningen af registreringsafgift korrekt.

“Man skal være særligt opmærksom på registreringsafgiften og hvad, der står på købskontrakten. Især i forhold til de ændrede regler for købs-og salgskontrakter, der træder i kraft fra 1. januar 2020. Efter en ny bestemmelse (registrerinsafgiftslovens § 21, stk. 1, red.) skal køretøjets fulde pris og prisen uden registreringsafgift fremgå af købskontrakten”, siger hun og fortsætter:

“Dette skal den på alle slutsedler, hvor der sælges en bil, der skal betales registreringsafgift af, nye som bruge biler. Det gælder også, selv om man får et eksternt firma til at foretage værdiansættelsen og indbetale afgiftsbeløbet på vegne af ens virksomhed”.

Husk at tage forbehold på slutsedlen

“Vi er opmærksomme på, at det giver nogle udfordringer for forhandlere, der importerer biler eller sælger brugte biler, som skal afgiftsberigtiges, da man ikke kender den præcise registreringsafgift på tidpunktet for salget”, siger Ida Nynne Daarbak Jensen.

For at undgå situationer, hvor kunder kræver afgiftsdifferencen udbetalt, råder AutoBrachen Danmark sine medlemmer til, at man tager forbehold i slutsedlen for, at registreringsafgiften er et umiddelbart skøn.

“Her henviser man til registreringsafgiftslovens § 10, og at det endelige registreringsafgiftsbeløb først er kendt, når køretøjet er indregistreret. Ydermere tages et forbehold for regulering af registreringsafgiften i såvel op- som nedadgående retning, men at der ikke vil ske regulering over for kunden. På denne måde sikrer I jer, at kunden ikke efterfølgende klager over, at det ikke er det samme registreringsafgiftsbeløb, der er indbetalt til Motorstyrelsen”, forklarer juristen.

Biler kan sælges til en bruttopris/samlet pris, som man plejer, hvor der ikke sker efterfølgende regulering over for kunden. Uanset om værdiansættelsen efterfølgende bliver reguleret af Motorstyrelsen.

Ny slutseddel er et alternativ

“Alternativt kan bilforhandlerne udarbejde en ny slutseddel eller sørge for, at vognfakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves efter den nye bestemmelse i registreringsafgiftslovens § 21 (oplysninger om køretøjet), og skrive i den, at denne købskontrakt erstatter den tidligere indgåede kontrakt med løbenr. XX. Det er vigtigt, at dette skrives, da det er et krav, at der kun eksisterer en købskontrakt”, siger Ida Nynne Daarbak Jensen.

Det er vigtigt at understrege, at et forbehold for regulering af registreringsafgiften i såvel op- som nedadgående retning formentlig vil blive underkendt af en domstol eller Ankenævn for Biler, hvis det kan konstateres, at reguleringen i registreringsafgiften skyldes overførsel af avance i strid med registreringsafgiftslovens § 8.

  • Køretøjers fulde pris og pris uden registreringsafgift skal fra 1. januar 2020 fremgå af købskontrakten.
  • Det gælder på alle slutsedler, hvor der sælges en bil, som der skal betales registreringsafgift af.
  • Og det gælder for både nye og brugte biler
  • Det kan give problemer ved importbiler og brugtbiler. For at undgå situationer, hvor kunder kræver afgiftsdifferencen udbetalt, råder vi til, at man tager visse forbehold:
    • Registreringsafgiften er et umiddelbart skøn, og det forbehold skal man understrege i slutsedlen.
    • Det fulde afgiftsbeløb kendes først, når bilen er indregistreret.
    • Tag forbehold for regulering af afgiften, op eller ned. Dog skal kunden være uberørt heraf.
  • Biler kan sælges til en bruttopris/samlet pris, som man plejer, hvor der ikke sker efterfølgende regulering over for kunden uanset om værdiansættelsen efterfølgende bliver reguleret af Motorstyrelsen.
    • Alternativt kan forhandlere udarbejde en ny slutseddel eller sørge for, at vognfakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves efter den nye bestemmelse i registreringsafgiftslovens § 21.

Du kan læse mere om de nye krav til køb- og salgskontrakter

Nye kontrakter kan udløse tvangsbøder

Motorstyrelsen præciserer krav til nye kontrakter ved bilsalg

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper