Bilforhandlere

Værkstedsejer? Fordelsaftale sikrer attraktiv forsikring til lånebiler

Stadig flere kunder forventer en gratis lånebil, når de skal have udbedret forsikringsskader på et værksted. Men hvordan opnår du som indehaver af værkstedet en god forsikring på bilerne?

AutoBranchen Danmark og Gjensidige Forsikring samarbejder om attraktive forsikringspakker til både bilforhandlere, værksteder og autolakerere. En af fordelene som medlem af AutoBranchen Danmark er en målrettet forsikringspakke, som blandt andet forsikrer låne- og demobiler.

Lars Ibsen, der er erhvervsassurandør hos Gjensidige Forsikring og som har stor erfaring inden for forsikringsprodukter til bilbranchen, uddyber:

”Vi tilbyder en god dækning og en fast præmie på låne- og demobiler med en nyværdi på op til 500.000 kr. pr. bil”, siger Lars Ibsen og tilføjer:

”Udover forsikring til låne- og demobiler sammensætter vi en attraktiv forsikringspakke baseret på den enkelte virksomheds risiko efter en nøje gennemgang af dette sammen med virksomhedsejeren”.

Forsikringspakke efter behov

Nicky Bobak er eftermarkedschef hos AutoBranchen Danmark og mener, at både værksteder, autolakerere og lignende virksomheder på eftermarkedet bør få lavet et forsikringstjek. Han er samtidig glad for, at Gjensidige har fokus på netop låne- og demobiler.

” Fordelsaftalen for medlemmer med Gjensidige Forsikringer betyder, at man kan få lavet et gratis forsikringstjek. Hertil vil forsikringspakkens muligheder blive gennemgået både med hensyn til forsikring af lånebiler, demobiler, arbejdsskader, bygninger, løsøre osv. Det vil jeg altid anbefale, at man som indehaver gør”, siger Nicky Bobak fra AutoBranchen Danmark.

Kontakt

Henrik Bitzer

Partnerskabschef