I rapporten ”Power UP – 20 anbefalinger til, hvordan vi accelerer dansk ladeinfrastruktur”, der er lavet af AutoBranchen Danmark, FDM og TEKNIQ arbejdsgiverne har vi beskrevet udviklingen i de offentligt tilgængelige ladestandere fra 1. kvartal i 2022 til 1. kvartal 2023.
Der er tale om en markant fremgang i antallet af ladepunkter fra godt 5.400 i 1. kvartal 2022 til knap 10.000 i 2. kvartal 2023. Ifølge AutoBranchen Danmarks adm. direktør Gitte Seeberg er udviklingen også strengt nødvendig.
”Salget af elbiler vokser eksplosivt i øjeblikket. Fra 1. april 2022 til 2023 er bestanden af elbiler steget med over 60 procent og dertil kommer en beskeden stigning i antallet af pluginhybridbiler, der også har behov for opladning, så den hurtige udbygning af infrastrukturen er nødvendig, fortæller Gitte Seeberg.
I rapporten kan du også få et overblik over, hvor mange ladestandere der findes i netop din kommune.