Det står nu klart, at danskerne skal til valg den 1. november. Nu venter ugers valgkamp, hvor politikerne skal kæmpe om befolkningens gunst. Og både her og i de efterfølgende forhandlinger om regeringsdannelse, er det afgørende, at der ikke opstår diskussion om bilafgifter.
Sådan lyder det fra AutoBranchen Danmarks administrerende direktør Gitte Seeberg.
“Det allermest afgørende er, at valgkampen ikke fører til en ny diskussion af bilafgifter. Ved den seneste aftale om bilafgifterne blev aftalt et serviceeftersyn i 2025, og det må og skal politikerne respektere,” siger Gitte Seeberg.
“Det er vores vigtigste politiske ønske til den kommende valgkamp: Ro. Ja, må vi bede om ro. Ro til at passe vores forretning, uden alt for mange blander sig, og uden konstant at skulle tilpasse sig nye regler og lovgivning, og især selvfølgelig nye afgifter. Vi har i forvejen så rigelige udfordringer,” siger hun.
Samtidig fremhæver Seeberg, at politikerne bør ændre loven om vanvidsbilisme, selvom loven som bekendt er meget populær blandt et stort flertal af Folketingets partier.
“Loven om vanvidsbilisme har skabt en permanent frygt i branchen. Den lov må og skal laves om. Det er uretfærdigt, at bilforhandlere risikerer at få deres biler konfiskeret, hvis deres kunder kører vanvidsbilisme i deres bil,” siger Gitte Seeberg.
Derudover er det en presserende udfordring at gøre noget ved manglen på arbejdskraft, som er et udbredt problem på tværs af autobranchen og særligt i eftermarkedet. Det skal være nemmere at ansætte udenlandsk arbejdskraft, og der skal gøres langt mere for at tiltrække flere til branchen og dens uddannelser. Uddannelser, som også skal styrkes og gøres mere tidssvarende, så færre dropper ud.
Endelig ønsker AutoBranchen Danmark en afskaffelse af genberegning af biler på forholdsmæssig registreringsafgift og et øget fokus på opstilling af flere ladestandere.
Herunder er en – ikke udtømmende – oversigt over AutoBranchen Danmarks politiske prioriteringer i forbindelse med valgkampen og den efterfølgende regeringsdannelse.
Generelt:
- At der fortsat holdes ro om bilafgifterne, så forbrugere og forhandlere ved, hvad de kan forholde sig til og så bilsalget ikke går i stå i tide og utide.
- At genberegning af biler på forholdsmæssig registreringsafgift (fx leasingbiler) afskaffes.
- At man på sigt – efter grundig testfase og evaluering – erstatter registreringsafgiften med en kørselsafgift/roadpricing.
- At reparationsgrænsen afskaffes helt – eller delvist gældende kun for visse biltyper – så man kan fremme genbrug, genanvendelse og skabe arbejdspladser.
- At der tilføres ressourcer til Motorstyrelsen, så sagsbehandlingstiden forkortes, og deres beregninger rammer mere rigtigt.
- At det faste fradrag i registreringsafgiften til klargøring af brugte biler genindføres. Alternativt vil danskerne opleve højere priser for biler.
Grøn omstilling:
- At der sættes konkrete mål for og finansiering til udbygningen af ladestandere, der flugter med EU’s anbefaling om max 10 grønne biler pr. ladepunkt.
- At der sættes konkrete mål for og finansiering til udbygningen af hurtigladestandere, der flugter med interesseorganisationen Transport & Environments anbefaling om max 80 grønne biler pr. hurtigladepunkt i 2025.
- At tempoet for udbygningen af grøn energiproduktion sættes i vejret, så elbilernes grønne potentiale indfries fuldt ud, når vedvarende energi fylder mere i energimikset.
- At der afsættes midler til forskning og forsøgsprojekter inden for grøn mobilitet, herunder fx veje, der kan oplade køretøjer i fart, som vi har set i Sverige.
- At der skrues op for indsatsen i forhold til at sikre grøn omstilling i SMV’erne, fx omstillingspuljer.
- At der sikres en hurtig, løbende og tilstrækkelig udbygning af elnettet i alle dele af landet, så det er gearet til både private og offentlige ladestandere.
Uddannelse og mangel på arbejdskraft:
- At der bredt set tages initiativer til at afhjælpe manglen på arbejdskraft, herunder ved at tage arbejdskraft fra udlandet. Samtidig bør flere, der godt kan arbejde, fastholdes på arbejdsmarkedet.
- At der investeres i de mange unge, der mangler en uddannelse, herunder også lidt ældre unge i 20erne, der hverken har job eller uddannelse. Fx skal FGU tilføres flere ressourcer.
- At der målrettes initiativer mod unge med gymnasial uddannelse eller andre ungdomsuddannelser for at sikre dem en faglært uddannelse. De skal se mulighederne som faglært, fx i form af praktik i relevante fag.
- At der skrues op for indsatsen for de unge, der falder fra uddannelserne. Det kræver bedre muligheder på erhvervsskolerne, herunder bedre studiemiljø, som fastholder eleverne i uddannelsen, samt moderne udstyr, som gør uddannelsen og oplevelsen på skolen tidssvarende. Samtidig bør der sikres flere praktikpladser, så ingen skal droppe en uddannelse, fordi det er for svært at finde praktikplads. Det kan være med bonus til arbejdsgivere for at tage lærlinge.
- At unge i studievejledningen i folkeskolen mere konsekvent præsenteres for et bredere udsnit af uddannelser, herunder uddannelser inden for autobranchen, ligesom folkeskolen skal skabe større praktisk forståelse og indsigt hos eleverne.
Kontakt
