Af Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark
Det har været glædeligt at se, hvordan mange store virksomheder i de seneste snart mange år er begyndt at arbejde systematisk med samfundsansvar. I de fleste store koncerner arbejdes der både med klimaansvarlighed, FN’s verdensmål og CSR-strategier.
Der har været overskud på bundlinjen og man er gået fra kun at fokusere på den økonomiske bundlinje til også at fokusere på både den miljømæssige og den sociale bundlinje. Det har man gjort både for at sikre langsigtet bæredygtighed for ens egen forretning, for at kun få goodwill og i det fleste tilfælde også fordi man gerne vil bidrage til en bedre verden.
Men nu kradser krisen mange steder. Og så er det, at samfundsansvaret for alvor skal stå sin prøve. Så er det, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. I hvert fald hvis man hævder at tage samfundsansvar.
I autobranchen står vi lige nu i en situation, hvor det ville være dejligt, hvis ikke samfundsansvaret forduftede, når der er mest brug for det.
Lånebilssituation kræver handling
Rigtig mange værksteder oplever nemlig lige nu, at der er mangel på reservedele eller i hvert fald meget længere leveringstider på dem. Det betyder, at det desværre tager længere tid for mekanikere og pladesmede at reparere bilen, når hr. eller fru Danmark har fået en bule i deres bil eller forlygterne skal skiftes.
Mens bilen bliver repareret, får kunden som regel en gratis lånebil stillet til rådighed, så deres hverdag fortsat kan glide let. Tilbuddet om gratis lånebil er typisk en del af folks forsikringer og det er godt. Men virkeligheden er sådan, at det typisk er værkstederne, der betaler for den gratis lånebil – og altså ikke forsikringsselskaberne, der ellers ganske ofte tager æren for den gratis lånebil.
Når nu den periode, som lånebilen skal udlånes til kunden, bliver meget længere, fordi der er mangel på reservedele, er udgifterne for værkstederne til lånebilerne steget voldsomt. De er i forvejen presset af øgede energiudgifter, men har når det kommer til lånebilerne indtil videre ikke fået nogen hjælp af de forsikringsselskaber, der ellers tit og ofte taler om at tage samfundsansvar. Og det er altså ikke godt nok. Man kan som stort og magtfuldt forsikringsselskab ikke bare sende regningen videre til små erhvervsdrivende, hvoraf mange lige nu kæmper for at holde deres livsværk oven vande.
Tag nu mere samfundsansvar, Tryg
Forleden så jeg via en kollega et brev fra forsikringsgiganten Tryg til en kunde, hvor man hæver priserne på indboforsikringen. Forklaringen i brevet lyder blandt andet, at Tryg oplever stigende udgifter til mekanikere. For det første har jeg svært ved at se, hvordan det skal påvirke prisen på en indboforsikring, men for det andet antyder Tryg jo dermed, at de faktisk betaler deres mekanikere en højere pris, end de gjorde før.
Det tvivler jeg på. Jeg har i hvert fald ikke – heller ikke fra nogen af AutoBranchen Danmarks medlemmer – hørt nogle eksempler på, at Tryg har hævet timebetalingen til de mekanikere, der arbejder på landets autoværksteder. Jeg har heller ikke hørt nogen eksempler på, at Tryg er begyndt at betale for de gratis lånebiler, som værkstederne stiller til rådighed for Trygs kunder. Faktisk er Tryg også det eneste store forsikringsselskab, der end ikke betaler landets autolakerere et såkaldt energitillæg, fordi det er blevet langt dyrere at lakere bilerne på grund af de høje gaspriser. Alligevel hæver de forsikringspræmien for deres kunder, den almindelige dansker, der i forvejen også er hårdt ramt økonomisk.
Som jeg forstår det, er situationen altså den, at Tryg lige nu hæver prisen for deres kunder, men samtidig øjensynligt ikke betaler mere til fx de værksteder, der leverer services for Tryg. Sådan ser det i hvert fald ud. Det synes jeg ikke rimer på samfundsansvarlighed. Det lyder snarere som om, at mottoet “Det handler om at være Tryg” kun gælder for Tryg selv.
Kontakt
