AutoBranchen Danmark har været på besøg hos den sjællandske forhandler og mødt salgskonsulenterne Jesper Bøgh og Claus Møller, der begge har fået agentmodellen helt tæt på det daglige arbejde. Det skyldes nemlig, at forhandleren er blevet partner (agent) for det nye og relativ ukendte elbilsmærke Aiways.
”Opstarten med Aiways har været temmelig velkørende. Vi har nærmest ingen udgifter haft, vi får et honorar pr. solgt bil, vi lejer/ låner skilte, bannere og opstillingen til showroomet. Og så kender vi den importør, som står for at hente Aiways-biler til landet rigtig godt”, forklarer Jesper Bøgh og Claus Møller.
Begge salgskonsulenter mener, at agentmodellen vil brede sig de kommende år, og at fordelene lige nu opvejer de bekymringer, nogle i branchen måske har i forhold til det ændrede setup. Der vil også være masser at hente som forhandler i forhold til service- og reparationsaftaler og generel kundekontakt.
Du kan læse mere om agentmodellen, den potentielle omstilling for branchen og erfaringerne fra den sjællandske forhandler i næste udgave af Magasinet AutoBranchen Danmark, som udkommer i september. I mellemtiden kan du læse de foregående magasiner her.